Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København
4.6.2026 07:06:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.

Når københavnere går en tur i deres nabolag, føler 86 procent sig trygge. Efter mørkets frembrud falder tallet til 78 procent.
Det viser Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse.
I 2025 var tallene henholdsvis 88 og 80 procent, så der er altså tale om et mindre fald i den generelle tryghed.
Særligt på Christianshavn er trygheden faldet markant – 74 procent føler sig nu trygge i deres nabolag mod 89 procent sidste år. Der er allerede afsat penge til flere initiativer, der skal gøre pladsen mere tryg.
Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) siger:
”Det er så vigtigt, at man som københavner kan føle sig tryg, når man går rundt i vores by. Heldigvis føler langt de fleste københavnere sig trygge, men der er stadig for mange, som oplever stationer som utrygge. Det er særligt kvinder, som er utrygge, når de venter på bussen en sen aften, og det er simpelthen ikke godt nok. Derfor vil jeg arbejde for, at vi gør stationerne og stoppestederne mere trygge. For selvfølgelig skal det være trygt for alle at vente på bussen eller metroen – også når det er sent.”
Den nye undersøgelse peger nemlig også på, at kvinder igen i år er markant mere utrygge end mænd, når mørket falder på. Efter mørkets frembrud er 82 procent af københavnske mænd trygge, mens tallet for kvinder er 74 procent.
Kvinder føler sig særligt utrygge på stationer og ved stoppesteder samt grønne områder, parker, legepladser og på stier.
Læs Tryghedsundersøgelsen 2026 her.
Læs særundersøgelsen om tryghed i almene boligområder her.
Læs sidste års pressemeddelelse her.
Fakta om tryghedsundersøgelsen 2026
- Bekymringen på Christianshavn Torv for tilstedeværelsen af personer med et misbrug, i hjemløshed og/eller med en psykisk sygdom er steget fra 21 procent til 37 procent. Samtidig er andelen, der bekymrer sig for tilstedeværelsen af rocker- og bandeaktivitet, faldet fra 14 procent til 8 procent i år.
- Generelt oplever flere bydele lavere tryghed end tidligere. Seks bydele har nu færre end 85 procent trygge beboere i nabolaget, og i fire bydele føler under 75 procent sig trygge om aftenen og natten. Sidste år gjaldt det kun to bydele på begge områder.
- De tre situationer, som flest københavnere bekymrer sig for at blive udsat for, er:
- 1. Cykeltyveri (32 procent) 2. Hensynsløs kørsel (23 procent) 3. Hærværk, fx graffiti (14 procent).
- 1. Cykeltyveri (32 procent) 2. Hensynsløs kørsel (23 procent) 3. Hærværk, fx graffiti (14 procent).
- De tre bydele, hvor trygheden er højest i nabolaget, er Østerbro (92 procent), Indre By (90 procent) og Vanløse (90 procent).
- De tre bydele, hvor trygheden er højest efter mørkets frembrud, er Indre By (84 procent), Amager Vest (84 procent) og Østerbro (82 procent).
Kontakt
Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) på tlf. 24 91 51 58 (modtager ikke sms)
For yderligere oplysninger, kontakt Økonomiforvaltningens presse på presse.okf@kk.dk eller tlf. 21 25 15 24.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum