Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne
3.6.2026 14:01:52 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.

En lang række forældre havde valgt at indstille Furesø-pædagoger til Politikens Pædagogpris i 2026 for deres helt særlige indsats. Også i forvaltningen er indsatsen blevet bemærket, og nu understreger de seneste tilsyn med dagtilbuddene i Farum også, at dagtilbuddene er kendetegnet ved faglig kvalitet og trygge relationer mellem børn og voksne. Børnene mødes med omsorg, nærvær og forståelse, og i det pædagogiske arbejde skabes bevidst trygge rammer og gode hverdagsrutiner.
Personalet bliver især fremhævet for at være dygtige til at aflæse børns behov og signaler, at møde børn med ro og varme og at støtte børns deltagelse og selvstændighed.
Samtidig er der en tydelig organisering af det pædagogiske arbejde, hvor mange dagtilbud arbejder med små grupper, faste voksenroller og klare strukturer, som giver børnene gode muligheder for fordybelse.
”Konklusionen fra tilsynet fortæller en historie om, at på trods af en svær rekrutteringssituation, så lykkes vores medarbejdere langt hen ad vejen med at skabe god kvalitet med omsorg og stærke relationer for Furesøs mindste. Det glæder mig virkelig meget – og det er et godt udgangspunkt for det fremadrettede arbejde med de områder, hvor vi kan blive endnu bedre” siger Bettina Ugelvig (A), formand for Børn og Skole.
For selvom hovedkonklusionen er positiv, så er der naturligvis også lokale forskelle. Nogle dagtilbud er stærke på organiseringen af arbejdet, mens andre har helt styr på indretningen af tydelige legezoner, så de understøtter leg, læring og sproglig udvikling. I hvert dagtilbud har tilsynet også set på udviklingspunkter, der drøftes med ledelse, medarbejdere og forældrebestyrelse og følges op med støtte fra forvaltningen.
Tilsynene peger også fremad med en række fælles opmærksomhedspunkter og udviklingspotentialer, som dagtilbuddene og forvaltningen arbejder videre med via blandt andet kompetenceudvikling og faglige oplæg.
Det gælder blandt andet:
- arbejdet med at spejle og sætte ord på børns følelser
- tydeligere voksenpositioner – særligt i eftermiddagstimer og på legepladsen
- styrket fokus på børns selvhjulpenhed i hverdagen
- fortsat udvikling af de fysiske læringsmiljøer
”Tilsynene viser med al tydelighed, at medarbejderne gør en stor forskel for børnene hver dag. Samtidig skal vi politisk støtte op dér hvor der er et udviklingspotentiale. Vi har som politikere en vigtig opgave i at understøtte den udvikling, så alle børn i Furesø får de bedste muligheder for trivsel, udvikling, dannelse og læring”, siger Jan Kjældgaard (F), næstformand i Børn og Skole.
Fakta: Sådan udføres de pædagogiske tilsyn
- Der gennemføres tilsyn i alle dagtilbud hvert 2. år – både anmeldte og uanmeldte.
- I vinteren 2024-2025 blev der gennemført anmeldte pædagogiske tilsyn i alle dagtilbud i Værløse.
- I vinteren 2025-2026 blev der gennemført et anmeldt pædagogisk tilsyn i alle dagtilbud i Farum.
- Tilsynene udføres af pædagogiske konsulenter og består af observationer af hverdagen med fokus på læringsmiljøet.
- Der inddrages også data som sprogvurderinger, trivselsvurderinger og børneperspektiver – tilpasset børnenes alder.
- Udviklingspunkter drøftes med ledelse, medarbejdere og forældrebestyrelse og følges op med støtte fra konsulenter.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
Viceborgmester,
Formand for Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv
Medlem af Plan og Byudvikling
Jan Kjældgaard (F)
Formand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv
Katrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder


Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum