Nye udvalg i Ældre Sagen skal løfte ældres stemmer over for sundhedsråd
9.6.2026 07:22:44 CEST | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Ældre Sagens 17 nye Ældre- og sundhedsudvalg skal arbejde for at synliggøre ældres behov for sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet over for politikere fra regionen og områdets kommuner.

Som noget nyt har Ældre Sagen etableret 17 ældre- og sundhedsudvalg.
Ældre Sagen følger trit med udviklingen og den ny struktur i sundhedsvæsnet, og organiserer sig med 17 ældre- og sundhedspolitiske udvalg. Her skal lokale frivillige i Ældre Sagen rundt i landet løfte ældre og pårørendes stemme over for ny sundhedsråd.
”Vi står med en historisk ny mulighed for dialog med lokale politikere og kan bidrage til at få skabt den sammenhæng mellem sundhedsområdet og ældreplejen, som ældre efterspørger, og som i dag desværre mangler alt for mange steder.
Derfor har vi samlet stærke og engagerede frivillige kræfter lokalt som talerør for ældre og pårørende, så politikerne kan få klare tilbagemeldinger på, hvad der virker godt og mindre godt, og hvilke forbedringer der er behov for” siger vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen om baggrunden for at etablere de 17 ny udvalg.
De ny ældre- og sundhedsudvalg matcher nøje sundhedsreformens ny danmarkskort i sundhedsvæsnet med 17 ny sundhedsråd rundt i landet. I hvert sundhedsråds geografiske område vil Ældre Sagens udvalg arbejde for at synliggøre ældres behov for sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet over for politikere fra regionen og områdets kommuner, der samles i det lokale sundhedsråd.
I første omgang bliver nærsundhedsplaner et vigtigt fokus for Ældre Sagen. Politikerne skal for første gang nu til at aftale nærsundhedsplaner som en ramme for de næste mange års indsatser i sundhedsvæsenet i sundhedsrådets område.
”De lokale politiske beslutninger kommer til at få stor betydning for ældre lokalt – vi ønsker forbedringer, ikke mindst for de mange ældre, der i dag kan have svært ved bevare overblikket, når de har kontakt til både sygehus, egen læge og kommune. Det bliver altafgørende, at aftalerne sikrer sammenhæng og tryghed for ældre og rummer indsatser, der kan forebygge indlæggelser,” siger Michael Teit Nielsen med tanke på de lidt over 280.000 65+-årige i 2025 med kontakt til både sygehus, egen læge og kommune.
”Der er virkelig brug for en målrettet indsats for at skabe bedre sammenhæng. De mange akutte ophold på sygehus for ældre, der kunne have været forebygget, kalder på en målrettet indsats, så ældre og deres pårørende kan være trygge ved at få den behandling, de har er brug for. Turen på sygehus er belastende for ældre, der i forvejen er svækkede. Det er jo helt urimeligt, når vi i dag ved, at mange indlæggelser kan forebygges med en indsats i eget hjem i et tæt samarbejde mellem ældreplejen, sygehuset og egen læge. Det ønsker vi, der kommer trygge rammer for lokalt uanset, hvor i landet man bor,” siger Michael Teit Nielsen.
”Det ideelle for os at se havde været, at en og samme myndighed havde det samlede ansvar, men sådan blev sundhedsreformen som bekendt ikke. De 17 sundhedsråd er i praksis det bedste bud på at realisere mere nærhed, lighed og sammenhæng, og derfor ser vi det som landsforening som afgørende, at Ældre Sagen bliver en stærk samarbejdspartner”.
I 2025 var der godt 73.000 forebyggelige sygehusophold blandt ældre med diagnoser som fx dehydrering, blærebetændelse eller forstoppelse.
Ældre Sagens Ældre- og sundhedsudvalg vil senere på året kunne udpege lokale repræsentanter til kommende 17 patient- og pårørendeudvalg, når disse skal nedsættes fra 2027, og dermed sikre ældres stemme lokalt overfor sundhedsrådene.
Kontakt Ældre Sagens pressetelefon på 70203031
Links
Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Ældre Sagen: Gode ambitioner i regeringsgrundlag2.6.2026 19:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt og helt nødvendigt, at regeringen i sit grundlag har en række positive initiativer på ældreområdet. Det mener Ældre Sagen, som især hæfter sig ved regeringens fokus på demens og på kvalitet, tryghed og rekruttering i ældreplejen.
Et flertal af Folketingets medlemmer ønsker demenspakke7.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at et flertal af folketingspolitikerne bakker op om indførelsen af en national demenspakke på linje med kræftpakkerne.
Rejsekortets lukning efterlader op til 50.000 danskere på perronen: Ældre Sagen kræver gratis kollektiv transport for ikke-digitale danskere5.5.2026 10:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det fysiske rejsekort om kort tid afskaffes, bliver op til 50.000 voksne danskere i praksis udelukket fra kollektiv transport. Så mange har nemlig ikke mulighed for digital betaling og er afhængige af en fakturaløsning til deres Basiskort. Denne fakturaløsning er dog ikke klar til tiden og kommer først til september. Ældre Sagen opfordrer derfor trafikselskaberne bag Rejsekortet til at lade den gruppe rejse gratis, indtil fakturaløsningen er i brug.
Ældre Sagen udgiver krimi baseret på virkelige hændelser28.4.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt fortalt til Ældre Sagens rådgivning danner grundlag for en ny 140 siders krimi, der bliver udgivet i dag. Ældre Sagen står bag krimien, som skal være med til at råbe politikerne op, før flere ældre betaler prisen.
4 ud af 10 får ubrugelige svar fra chatbots15.4.2026 06:41:21 CEST | Pressemeddelelse
Chatbots skuffer. Mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for, når de er på nettet eller mobilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum