Falck

Falck udpeger ny direktør for den latinamerikanske forretning

4.6.2026 08:17:25 CEST | Falck | Pressemeddelelse

Del

Den globale sundhedsvirksomhed har udnævnt Catalina Giraldo som ny direktør for Region Latam. Hun indtræder i Falcks koncernledelse og efterfølger Gorka Vigara, der forlader virksomheden for at tiltræde en stilling uden for Falck.

Catalina Giraldo kommer fra rollen som kommerciel vicedirektør i regionen, hvor hun har været en central del af teamet i de seneste syv år. Før hun kom til Falck, besad hun ledende stillinger hos Telefónica Colombia og Avantel, hvor hun opnåede omfattende ekspertise i at skalere abonnementsbaserede forretningsmodeller på tværs af B2C- og B2B-segmenter i stærkt konkurrenceprægede markeder – en erfaring, hun har fortsat med at trække på og videreudvikle i sin tid hos Falck i Latam. Hun har en solid akademisk baggrund inden for international forretning, strategi og digital ledelse, suppleret med bred operationel og strategisk erfaring fra hele regionen.

I sin nye rolle bliver Catalina Giraldo en del af Falcks koncernledelse og får ansvaret for at lede den fortsatte vækst og udvikling i Latam-regionen.

"Jeg vil gerne takke Gorka for hans enestående bidrag til Falck og Latam-regionen gennem de seneste fem år. Han efterlader regionen i topform, og jeg er overbevist om, at Catalina er den rette person til at føre det gode arbejde videre. Hun kender forretningen og har det kommercielle drive og strategiske udsyn til at fastholde fremdriften. Jeg ser frem til at byde hende velkommen i vores koncernledelse," siger Jakob Riis, administrerende direktør for Falck.

Falcks Latam-region leverer årligt ca. 2,5 millioner sundhedsydelser. Med udgangspunkt i en stærk position inden for hjemmebehandling og sundhedsydelser i Colombia opererer Falck i Uruguay, El Salvador, Panama og Ecuador, hvor Falck leverer ydelser som on-demand lægehjælp og virtuelle sundhedskonsultationer, der har en afgørende betydning for patienter og lokalsamfund i regionen.

"Jeg er virkelig glad for at kunne tage denne nye rolle på mig og bygge videre på det stærke fundament, vi har skabt i regionen. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores dygtige teams på tværs af Latam – og til at gøre en forskel for de mennesker og samfund, vi hjælper hver eneste dag," siger Catalina Giraldo, direktør for Region Latam.

Catalina Giraldo og Gorka Vigara vil arbejde sammen igennem juni for at sikre en glidende overdragelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Falck Danmark

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

Virksomhedsberedskabet styrker sin organisering og opretter ny bestyrelse23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Virksomhedsberedskabet styrker nu sin organisation for at sikre, at erhvervslivets ressourcer bedst muligt aktiveres i krisesituationer. En ny og formaliseret organisation stiftes i samarbejde med Dansk industri, Dansk Erhverv, Arkil A/S og Mars og Merkur. Det hidtidige rådgivende udvalg erstattes af en formel bestyrelse, og der tilbydes observatørposter til Røde Kors, Rigspolitiet og relevante ministerier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye