Grundlovsforhør i relation til igangværende konflikt
3.6.2026 16:00:31 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
De tre mænd på henholdsvis 22, 22 og 23 år er blevet varetægtsfængslet frem til den 17. juni, hvor også andre varetægtsfængslinger i sagen udløber. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre ved Retten i Herning, efter sigtelsen var læst op. De tre mænd er sigtet for medvirken til to tilfælde af ildspåsættelse i Ikast og medvirken til drabsforsøg i Herning. Forholdene blev begået sent om aftenen den 17. maj 2026. /LWI
3.6.2026 10:26:09 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør ifm. igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning- og Ikastområdet. De tre mænd på hhv. 22, 22 og 23 år blev anholdt under en planlagt aktion tirsdag. Af hensyn til efterforskningen forventer anklagemyndigheden at begære dørlukning før sigtelsen bliver læst op, hvorfor politikredsen ikke kan oplyse nærmere om sigtelsen. Grundlovsforhøret finder sted ved Retten i Herning kl. 11.00.
OBS: Tidligere var en af de anholdte ved en fejl omtalt som 37-årig.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
30-årig mand fra Holstebro idømt 2 år og 3 måneder for grov vold og brandstiftelse3.6.2026 15:37:44 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Holstebro: 30-årig mand idømt fængsel i 2 år og 3 måneder for bl.a. grov vold og brandstiftelse under skærpende omstændigheder. Han ankede dommen på stedet, men skal fortsat være varetægtsfængslet efter dommen. /NSO
Varetægtsfængsling i sag om brandstiftelse i Ikast20.5.2026 15:13:46 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Herning har i dag varetægtsfængslet en 22-årig mand i fire uger. Han er sigtet for brandstiftelse på to adresser i Ikast natten til mandag. Han nægtede sig skyldig og forbeholdt sig retten til at kære rettens kendelse. Grundlovsforhøret fandt sted bag lukkede døre.
