Kræftens Bekæmpelse ønsker Ida Auken tillykke: En af de vigtigste opgaver i dansk politik
3.6.2026 10:51:44 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Sundhedsministeren skal sikre, at alle i Danmark får mulighed for at leve gode og sunde liv.

- Stort tillykke til Ida Auken, der er sundhedsminister i den nye regering. Du får en af de vigtigste opgaver i dansk politik: At sikre et sundhedsvæsen, som giver mennesker mulighed for at leve et godt og sundt liv.
Sådan siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
- En vigtig opgave for ministeren bliver at føre de store reformer og planer ud i livet: Sundhedsreformen, Kræftplan V og folkesundhedsloven. Det er helt centralt for både den enkelte patient og befolkningens sundhed, siger Jesper Fisker.
Kræft er fortsat den sygdom, flest i Danmark dør af. Samtidig bliver befolkningen ældre, og dermed vil flere få kræft. Heldigvis overlever stadig flere deres sygdom.
- Derfor er det positivt, at Kræftplan V styrker hjælpen til mennesker med senfølger efter kræft. Nu handler det om at omsætte planens initiativer til konkrete forbedringer i hele landet, så hjælpen er lige god, uanset hvor man bor, siger Jesper Fisker.
Europarekord i kræft
Hvis befolkningens sundhed for alvor skal forbedres, kræver det en stærk indsats for at forebygge sygdom, før den opstår. Derfor er det svært at forstå, at tobaks- og nikotinforebyggelsen ikke er nævnt i regeringsgrundlaget.
Hvert år dør 16.000 mennesker i Danmark som følge af tobak. Danmark har europarekord i kræftforekomst. Samtidig bliver stadig flere unge afhængige af nikotinprodukter, og der er meldinger fra sygehuse om børn, der indlægges med nikotinforgiftninger.
- Der er behov for en langsigtet indsats, som både forebygger, at nye generationer bliver afhængige, og hjælper flere til et sundere liv. Kræftens Bekæmpelse anbefaler blandt andet, at prisen på tobak og nikotin hæves til mindst 120 kroner pr. pakke, og at produkterne udfases over de næste 10 år, siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse ser frem til samarbejdet med den nye sundhedsminister og vil bidrage med konkrete forslag og løsninger til både forebyggelse og kræftbehandling.
Kontakter
Casper Bagge AndersenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:28921085caan@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum