Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag
3.6.2026 08:49:21 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften.
Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer.
“Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”.
- Daniel Johansen, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Aktivisterne er på gaden for at sætte fokus på deres borgerforslag, der foreslår netop dette. Pengene fra afgiften skal øremærkes den klimagæld, som Danmark ved FNs internationale klimakonvention har forpligtet sig på at betale, til de lande der rammes hårdest af klimakrisens konsekvenser.
Selvom en afgift på privatfly nu er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag, fortsætter aktivisterne kampagnen.
“Vi er virkelig glade for, at presset har virket, og en klimaafgift på privatfly nu står i regeringsgrundlaget. Men vi mangler stadig at se den blive til virkelighed. Vi vil sikre at afgiften bliver høj og proportionel med privatflyenes høje udledninger, at indtægterne rent faktisk går til klima, og at det kommer til at ske og ikke bare bliver udskudt i en hel regeringsperiode”
- Sigrid Skou Hansen, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Flere lande, blandt andet Frankrig og Spanien, har allerede sluttet sig til en international koalition, der arbejder for en beskatning af luksus-flyvninger - herunder privatfly. Men Danmark valgte på COP30 sidste år ikke at deltage i koalitionen, selvom de støtter dens principper og har været med til at udvikle rammerne for koalitionen.
”Hvis man stikker halen mellem benene når handlingen kommer på bordet, og kun vil være med i de abstrakte samtaler, så kan man ikke kalde sig for et grønt foregangsland. Danmark skal ikke løbe fra sine internationale forpligtigelser”.
- Simone Jansen, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Aktivisterne har opbygget stærke alliancer om forslaget på tværs af civilsamfundet, hvor Borgerforslaget i dag har flere danske organisationers støtte, herunder: Folkekirkens Nødhjælp, Care Danmark, Oxfam Danmark, Rådet for grøn omstilling, Rådet for bæredygtig trafik, NOAH, Klimabevægelsen, Ungeklimarådet, Stay Grounded, FossilFri Fremtid, Scientists Rebellion, Extinction Rebellion, Verdens Skove og Wellbeing Economy Alliance (Wela) blandt flere forskere og civilsamfundsaktører.
“Det her er en vindersag. Når en ny Epinion‑undersøgelse viser, at 9 ud af 10 danskere støtter en afgift. Vi oplever allerede en fantastisk opbakning, og kan se at presset virker, nu hvor en afgift på privatfly er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Nu er opgaven, at det rent faktisk kommer til at ske, at afgiften bliver ambitiøs, og at pengene øremærkes til tab og skader som følge af klimaforandringer.”
- Nicole Pemberton, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Nøgleord
Kontakter
Nicole Marie PembertonAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+45 51490551nclpemberton@gmail.comSigrid Skou HansenKlimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:22179959sigridskouhansen@gmail.comFelics Lindberg PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:53617989felics.pedersen@live.dkOm Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu blokerer aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks hovedkvarter på Langeliniekaj2.9.2026 13:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks bestyrelsesmøde på Langeliniekaj i København. Bestyrelsesmedlemmerne bliver mødt af vrede og et krav om afinvestering fra de våbenvirksomheder som er medskyldige i folkemordet i Gaza. Aktivisterne er trængt ind i bygningen og blokerer også hovedindgangen indefra.
Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.
Lige nu: Aktivister blokerer på ny Mærsks hovedkontorer i København21.8.2026 13:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af aktionsrækken Bryd Kæden blokerer hundredvis af Palæstina- og klimaaktivister i øjeblikket vejene rundt om Mærsks hovedkontor i København. De protesterer mod shippingvirksomhedens transport af våbendele til Israels folkedrab i Palæstina. Den svenske aktivist Greta Thunberg er også til stede
Stort politiopbud: Aktivister blokerer FLSmidth20.8.2026 11:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Politiet er massivt tilstede ved FLSmidths hovedkontor her til morgen, hvor aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre europæiske klima- og Palæstina-bevægelser blokerer. De kræver en offentliggørelse af firmaets kundeliste. Den danske virksomhed er en af verdens største inden for mineudstyr. Alligevel et FLSmidth et ukendt navn for mange danskere. Aktivisterne forsøger at bringe virksomhedens produktion af mineudstyr frem i lyset - mineudstyr, der er skyld i miljøkatastrofer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Stor demonstration i Kalundborg på mandag: Folketingspolitiker holder tale foran Danmarks største olieraffinaderi15.8.2026 16:13:50 CEST | Pressemeddelelse
Når hundredvis af borgere og aktivister fra Danmark og resten af Europa mandag mødes foran Danmarks største olieraffinaderi i Kalundborg, er det første gang, der demonstreres mod raffinaderiet. Demonstrationen er en del af kampagnen Bryd Kæden, som i disse uger sætter fokus på Danmarks rolle i globale forsyningskæder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum