Landbrug & Fødevarer

L&F Gris: Svær fremtid for griseproduktionen i Danmark

2.6.2026 19:51:46 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Det står klart nu, hvor regeringen har præsenteret regeringsgrundlaget. Men grisesektoren er også klar til at tage ansvar for erhvervets fremtid.

Regeringen har præsenteret det nye regeringsgrundlag. Sektorformand for sektor gris i Landbrug & Fødevarer H. C. Gæmelke ser med bekymring på udmeldingerne, men vil være en del af løsningen.

 - Den nye regerings kurs på griseområdet risikerer at koste mange arbejdspladser i både landbruget og på slagterierne og give mindre produktion og færre eksportindtægter til Danmark. En nedgang i grisebranchen vil ramme landdistrikterne og lokalsamfundene, og vil svække den fødevareproduktion og forsyningssikkerhed, som andre lande tillægger stor værdi, siger H. C. Gæmelke.

Sektorformanden er dog ikke grundlæggende overrasket over, at den nye regering varsler med flere store tiltag.

- Vi kom ud af forårets valgkamp efter en meget ensidig debat, hvor der ikke var plads til hverken nuancer eller korrektioner af de mange påstande og slagord, der føg i luften. Der mangler heller ikke ord og store ambitioner i regeringsgrundlaget. Men ingen skal være i tvivl om, at vi ønsker at sikre en udvikling, så vi har en stærk og fremtidsorienteret griseproduktion i Danmark, siger han.

H. C. Gæmelke tager imod invitationen til en firepart-proces med andre aktører, der har til formål at udstikke kursen for fremtiden for den danske griseproduktion. 

- I første omgang ser vi frem til at drøfte rammerne for fireparten med regeringen. Som jeg også gjorde under valgkampen, hvor Moderaterne foreslog nedsættelsen af en firepart, vil jeg gerne kvittere for ideen. Ingen må være i tvivl om, at griseproducenterne i Landbrug & Fødevarer stiller viden, erfaringer og engagement til rådighed i samarbejdet med regeringen, myndighederne og andre aktører. Vi går ind i arbejdet for at udvikle – ikke afvikle – dansk griseproduktion ved at investere i nye og moderne stalde, teknologi og dyrevelfærd. Vi vil som de første byde os til i forhold til samarbejde med den nye regering og den minister på området, som tiltræder i morgen. Der bliver i høj grad brug for, at indsigt og erfaringsgrundlag får en plads i det rum, hvor rammerne for fremtidens griseproduktion bliver lagt, understreger H. C. Gæmelke.

Kontakter

Links

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye