Ældre Sagen: Gode ambitioner i regeringsgrundlag
2.6.2026 19:50:10 CEST | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Der er godt og helt nødvendigt, at regeringen i sit grundlag har en række positive initiativer på ældreområdet. Det mener Ældre Sagen, som især hæfter sig ved regeringens fokus på demens og på kvalitet, tryghed og rekruttering i ældreplejen.

"Vi er positive over at se, at regeringen vil styrke kvaliteten og trygheden i ældreplejen. Det er afgørende for de mange ældre, der hver dag er afhængige af pleje," siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.
Ældre Sagen håber, at regeringsgrundlaget og ambitionerne for ældreområdet kan danne fundamentet for en omsorgsgaranti.
" Det handler om, at ældre mennesker skal kunne være trygge ved, at hjælpen er der, når de har brug for den, og at kvaliteten er i orden. Omsorg og tryghed skal være fundamentet i ældreplejen. Det er en helt grundlæggende del af vores velfærdsmodel, at man skal kunne føle sig tryg ved at blive gammel i Danmark," siger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen fremhæver regeringens fokus på demensområdet og er særligt tilfredse med udsigten til en demenshandleplan.
"Demens er en af de største udfordringer, vi står overfor i de kommende år. Derfor må vi lette på hatten over regeringens fokus på demens. Der er brug for en markant styrket indsats, som kan skabe mere tryghed og bedre støtte til både mennesker med demens og deres pårørende," siger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen ser frem til - i dialog med regeringen - at bidrage til det videre arbejde, så ambitionerne i regeringsgrundlaget bliver omsat til konkrete forbedringer for landets ældre.
"Nu ser vi frem til, at der kommer handling bag ordene, og at regeringsgrundlaget bliver til reel og konkret politik."
Bedre rekruttering i ældreplejen
Regeringen lægger op til en langsigtet rekrutteringsplan for ældreplejen med fokus på fastholdelse, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere. Det er et område, hvor Ældre Sagen længe har opfordret regeringen til handling, fordi manglen på medarbejdere og kompetencer i ældreplejen er faretruende.
"Det er en bunden opgave at løse udfordringerne med manglen på kvalificeret arbejdskraft i ældreplejen. Derfor glæder det os, at regeringen tænker langsigtet og vil investere i både rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Det er helt afgørende for, at ældre kan føle sig trygge, når de får brug for hjælp," siger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen ser også positivt på ambitionerne om mere fleksible ordninger for seniorer og sundhedsprofessionelle medarbejdere, så flere kan blive længere på arbejdsmarkedet.
"Vi har brug for alle de dygtige og erfarne medarbejdere, vi kan få. Derfor er det positivt, at regeringen vil skabe mere fleksible rammer, så erfarne medarbejdere kan blive længere i faget. Det gavner både de ansatte, de ældre og samfundet som helhed," siger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen er også positivt stemt overfor løftet om, at tandlægebesøg, ligesom besøg hos praktiserende læge, bliver uden brugerbetaling.
“Vi ved, at mange ældre ikke har råd til tandlægen, og at det har alvorlige konsekvenser for helbredet generelt. Vi håber derfor, at folkepensionister kommer tidligt med i den gruppe, der fritages for betaling”, siger Bjarne Hastrup.
Folkepensionisternes daglige økonomi
Regeringsgrundlaget rummer også en lang række forslag, som vil påvirke folkepensionisternes daglige økonomi. Det drejer sig blandt andet om en skattereform, nedsættelse af momsen og ekstra penge til de mest udsatte folkepensionister.
“Vi er rigtig glade for, at man hæver indkomsten med 1000 kr. for de folkepensionister, der har mindst, og vi kommer til at holde øje med, hvordan ændringer i skat og moms samlet kommer til at påvirke den daglige økonomi for den enkelte.” siger Bjarne Hastrup.
Regeringen vil derudover også kigge på en ændret model, så folkepensionen reguleres hurtigere ved prisstigninger, og det vækker glæde hos Ældre Sagen.
”I Ældre Sagen har vi de sidste år haft stort fokus på folkepensionister, som blev økonomisk pressede af stigende priser og en langsom regulering af folkepensionen. Vi har i den forbindelse foreslået en købekraftsgaranti, så det er dejligt, at regeringen nu vil kigge på en model, der kan løse problemerne” slutter Bjarne Hastrup.
Nøgleord
Kontakter
Ældre Sagens pressetelefon
Tlf:70203031Karina WillumsenPressechef
Tlf:21600631kw@aeldresagen.dkFølg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Et flertal af Folketingets medlemmer ønsker demenspakke7.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at et flertal af folketingspolitikerne bakker op om indførelsen af en national demenspakke på linje med kræftpakkerne.
Rejsekortets lukning efterlader op til 50.000 danskere på perronen: Ældre Sagen kræver gratis kollektiv transport for ikke-digitale danskere5.5.2026 10:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det fysiske rejsekort om kort tid afskaffes, bliver op til 50.000 voksne danskere i praksis udelukket fra kollektiv transport. Så mange har nemlig ikke mulighed for digital betaling og er afhængige af en fakturaløsning til deres Basiskort. Denne fakturaløsning er dog ikke klar til tiden og kommer først til september. Ældre Sagen opfordrer derfor trafikselskaberne bag Rejsekortet til at lade den gruppe rejse gratis, indtil fakturaløsningen er i brug.
Ældre Sagen udgiver krimi baseret på virkelige hændelser28.4.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt fortalt til Ældre Sagens rådgivning danner grundlag for en ny 140 siders krimi, der bliver udgivet i dag. Ældre Sagen står bag krimien, som skal være med til at råbe politikerne op, før flere ældre betaler prisen.
4 ud af 10 får ubrugelige svar fra chatbots15.4.2026 06:41:21 CEST | Pressemeddelelse
Chatbots skuffer. Mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for, når de er på nettet eller mobilen.
Omsorgssvigt skaber akut behov for en ældreombudsmand19.3.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange ældre svigtes i mødet med systemet. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en ældreombudsmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum