FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’

2.6.2026 17:29:17 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Del

Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Morten Skov Christiansen, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH
Morten Skov Christiansen, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH

Det har taget lang tid at danne en ny regering. Men det var ventetiden værd for lønmodtagerne.

”Det er en god dag for lønmodtagerne. Når vi ser på regeringsgrundlaget, er det her noget, der bringer os i en rigtig retning, gør Danmark stærkere og skaber større sammenhængskraft,” siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Han roser især regeringen for at forbedre ordningen for Tidlig Pension, så den bliver en reel mulighed for flere.

”Det er en sejr for almindelige lønmodtagere, særligt dem, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv. Der er brug for mere retfærdighed i tilbagetrækningen, for der er forskel på arbejdsliv. Det er et vigtigt første skridt,” siger han.

Pension er vigtig opgave for kommission

Fagbevægelsens Hovedorganisation ser også frem til, at en kommission skal arbejde med rammerne for et fleksibelt og trygt arbejdsliv – herunder tilbagetrækningsmuligheder, mulighed for sporskifte i arbejdslivet og et bedre arbejdsmiljø.

Det flugter med temaerne i FH’s pensionsudspil fra efteråret 2024. 

”Det er helt afgørende, at vi får bremset pensionsalderens himmelflugt og skabt gode muligheder for en værdig tilbagetrækning. Det kommer vi til at tage med til bordet i de samtaler, der skal være med regeringen og arbejdsgiverne i forlængelse af den nye kommissions arbejde. Vi ser frem til at bidrage konstruktivt til arbejdet,” siger Morten Skov Christiansen.

Vigtigt og rigtig at styrke den danske model

Samtidig er FH-formanden glad for, at regeringen har en ambition om at styrke dansk konkurrenceevne ved hjælp af ny teknologi, opkvalificering og ikke mindst et velorganiseret arbejdsmarked. 

Her skal en ekspertgruppe blandt andet undersøge forslag, der kan styrke overenskomstbærende fagforeninger.

”Det er godt, at regeringen vil forbedre den unikke danske aftalemodel. Dansk økonomi er blevet stærk af et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere organiserer sig i stærke fagforeninger. Det er en gevinst – både for den enkelte og for samfundet,” siger Morten Skov Christiansen.

I den sammenhæng er det også et vigtigt signal fra regeringen, at den vil give lønmodtagerne Store Bededag tilbage.

”Jeg vil gerne rose regeringen for, at den vil genindføre Store Bededag. For fagbevægelsen har det aldrig kun handlet om en fridag. Det har handlet om respekt for lønmodtagerne, overenskomsterne og den danske model,” siger FH-formanden.

I fagbevægelsen vækker det også begejstring, at regeringsgrundlaget indeholder mange tiltag på velfærdsområdet – især dem, der er målrettet børn og unge.

”Det glæder mig, at regeringen har prioriteret velfærden, og at der er fokus på, at der skal være god velfærd i alle dele af Danmark. Det fortjener stor ros, at man investerer markant for eksempel i vores grundskole og vores fælles sundhed med gratis tandpleje,” siger Morten Skov Christiansen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye