Erhvervsskoleforening: Regeringsgrundlaget kan ikke realiseres uden flere faglærte
2.6.2026 17:36:37 CEST | Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier | Pressemeddelelse
Udbygning af infrastruktur, byfornyelse, elektrificering af Danmark og stærkere forsyningssikkerhed, som regeringsgrundlaget blandt andet lægger op til, kan ikke lade sig gøre uden flere faglærte. Alligevel er uddannelse af faglærte svært at få øje på i regeringens politiske vision.

Regeringsgrundlaget rummer store ambitioner om hurtigere grøn omstilling, styrket forsvar og beredskab, bedre infrastruktur og stærkere forsyningssikkerhed.
Men Danmark mangler de faglærte, der skal føre ambitionerne ud i livet.
Det mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
”Et regeringsgrundlag med så høje ambitioner for udviklingen af den grønne omstilling, energioptimering, infrastruktur og offentlig transport kræver lige så høje ambitioner for uddannelsen af dem, der skal løse opgaverne. Her kunne erhvervsuddannelserne stå tydeligere i det politiske grundlag,” siger Peter Faber, der er bestyrelsesleder i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ser positivt på regeringens initiativ om en sporskiftefond, der skal gøre det lettere at omskole og efteruddanne sig og gennem arbejdslivet udvikle sine kompetencer i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig.
Fonden kan bidrage til at uddanne flere faglærte, men det er langt fra tilstrækkeligt for at imødekomme behovet, da Danmark står til at mangle 100.000 faglærte i 2030.
”Skal vi uddanne faglærte til at realisere bare nogle af alle regeringens ambitioner, skal de komme flere steder fra. De mange ufaglærte, som har trukket mindst på uddannelseskontoen gennem livet, kan være en del af løsningen. Erhvervsskolerne og voksenuddannelsessystemet står klar til at løfte den opgave,” siger Peter Faber.
Positive takter i epx, kunstig intelligens, naturvidenskab og et demokratisk Danmark
Det vækker glæde hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at regeringen holder fast i den politiske aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.
Når det gælder kunstig intelligens, tager regeringsgrundlaget derudover godt fat om udfordringerne for uddannelserne. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig over, at regeringen vil udarbejde en national strategi for kunstig intelligens i uddannelsessektoren. Den skal hjælpe uddannelserne med at gribe de mange muligheder, som teknologien skaber, og samtidig håndtere de udfordringer, den rejser.
"Kunstig intelligens kommer til at ændre både uddannelse og arbejdsliv fundamentalt. Derfor skal fokus være på læring og dannelse frem for kontrol. Teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan tilpasse eksamener og kontrolsystemer. Løsningen er ikke mere overvågning, men at lære eleverne at bruge AI fagligt, kritisk og ansvarligt. Vi skal uddanne unge til den verden, de skal ud i, og ikke til den verden, vi kommer fra," siger Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.
Det er desuden positivt, at regeringen vil udarbejde en naturvidenskabsstrategi for folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Danmark får brug for langt flere kompetencer inden for teknologi, naturvidenskab og grøn omstilling. Her spiller det tekniske gymnasium (htx) en helt central rolle som den ungdomsuddannelse, der i særlig grad dyrker naturvidenskabelige og tekniske kompetencer, og hvor de unge i høj grad videreuddanner sig inden for teknologi, matematik og ingeniørfag.
Endelig læser Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier med glæde, at regeringen har fokus på unges deltagelse i demokratiet, civilsamfundet og fællesskaber.
Flere undersøgelser peger på, at mange unge fortsat bakker op om demokratiet, men at en voksende gruppe oplever mindre tilknytning til de fællesskaber og institutioner, som demokratiet bygger på – det gælder for eksempel blandt elever på erhvervsuddannelserne.
”Det er positivt, at regeringen anerkender betydningen af demokratiske fællesskaber, civilsamfund og dannelse. Demokratisk robusthed opstår ikke af sig selv, men udvikles gennem deltagelse, ansvar og oplevelsen af at høre til i meningsfulde fællesskaber. Hvis vi ønsker et stærkt demokrati i fremtiden, skal flere unge opleve, at de har en plads i fællesskabet, og at de kan bidrage til samfundet. Det er en dagsorden, som vi ser frem til at bidrage til i det videre arbejde,” siger Allan Kortnum, forperson for lederforeningen.
Dagsordenen ligger i forlængelse af det arbejde, som en alliance mellem blandt andre Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, højskolerne og efterskolerne har arbejdet for at sætte fokus på.
Kontakter
Carina ElkottPressechef
Tlf:2921319cae@deg.dkAllan KortnumFormand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Allan er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og direktør for Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.
Peter FaberBestyrelsesleder i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
pefa@danskmetal.dkOm Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i daglig tale DEG, er forening for de erhvervsrettede uddannelser, hhx, htx, eud, eux og amu. DEG består af de to foreninger DEG–Lederne og DEG–Bestyrelserne, som arbejder for at skabe de bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser til gavn for eleverne og kursisterne. DEG varetager medlemsskolernes uddannelsespolitiske interesser over for arbejdsmarkedets parter, øvrige interessenter og politikere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Kvinder strømmer til traditionelle mandefag: Her er de 10 erhvervsuddannelser med størst fremgang8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Kampdag: Flere kvinder vælger erhvervsuddannelser, som tidligere var mændenes domæne.
Ekspertgruppe har tegnet ambitiøs epx – men nybruddet risikerer at udeblive15.12.2025 12:59:29 CET | Pressemeddelelse
I den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, skal praksis, teori og dannelse kobles i en helhed, anbefaler ekspertgruppen med deres nye rapport. Det er et tiltrængt og visionært opbrud med den klassiske forståelse af gymnasieuddannelser. Men rammerne er ikke tydelige nok, og vi risikerer, at nybruddet udebliver, når uddannelsen implementeres, mener Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, og Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.
Ny karakterskala går i den rigtige retning – men timingen er dårlig6.11.2025 13:06:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en ny karakterskala lægger sig tæt op ad flere af de anbefalinger, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne tidligere har fremlagt. Det er positivt, men timingen er uklog, da implementeringen skal ske midt i andre omfattende forandringer på uddannelsesområdet, mener DEG – Lederne.
DSB og tømrerfirmaet Lynggaard & Bødker vinder lærepladspriser4.11.2025 15:47:57 CET | Pressemeddelelse
Priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads er blevet uddelt. Elevprogram, vejledning og plads til at afprøve nye ideer har sikret DSB og tømrerfirma priserne.
Nye danmarksmestre i forretningsudvikling: Erhvervsliv imponeret af elevers AI-idé7.10.2025 15:18:51 CEST | Pressemeddelelse
En idé om en AI-projekthjælper sikrede elever fra Aalborg sejren ved DM i Erhvervscase.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum