Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”
2.6.2026 16:10:47 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Efter 10 ugers forhandlinger har den nye regering i dag kunnet fremlægge sit regeringsgrundlag og de politiske ambitioner for den kommende periode. Med samlede investeringer på 5 milliarder årligt til børn og unge, udviklingen af en ny finansieringsmodel, der skal sikre folkeskolernes økonomi i hele landet, og et partnerskab, der skal fastholde og rekruttere flere uddannede lærere til folkeskolen samt en række andre initiativer og indsatser, står folkeskolen helt centralt i regeringsgrundlaget.
”Vi taler her om investeringer i en størrelsesorden, der vil gøre en afgørende forskel for vores folkeskole og for lærernes muligheder for at kunne lykkes med at løfte alle elever. Det er den helt rigtige vej for folkeskolen,” siger Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen.
Han peger på, at folkeskolen de seneste år har været på vej ind i en negativ spiral, hvor antallet af elever med særlige behov er eksploderet, elevernes faglige niveau er faldet markant og flere børn og unge mistrives. Hver ottende elev består i dag ikke folkeskolens afgangsprøve. Samtidig vælger flere uddannede lærere folkeskolen fra, og knap 20 procent af underviserne har i dag ikke en læreruddannelse.
”Folkeskolen står over for nogle store og meget alvorlige udfordringer – alt for mange består ikke dansk og matematik, og samtidig er antallet af elever med særlige behov eksploderet. Lærerne knokler for at løfte alle elever, men vi har ganske enkelt behov for at styrke folkeskolen markant,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter.
”Derfor er jeg meget begejstret for den nye regerings ambitioner for folkeskolen. Det her er noget, lærerne har efterspurgt længe, og vi står i Danmarks Lærerforening klar til at fortsætte samarbejdet og få indsatserne gjort til virkelighed ude i klasselokalerne.”
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Øget fleksibilitet vil få flere erfarne lærere til at blive længere i folkeskolen21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af de 60-årige folkeskolelærere planlægger at gå på pension før tid – men tre ud af fire angiver omvendt, at bedre seniorvilkår kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv. Det understreger behovet for øget fleksibilitet for seniorerne, lyder det fra lærerformand.
Flertal af lærere: Vi holder ikke til et langt arbejdsliv i folkeskolen20.10.2026 22:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af lærerne og børnehaveklasselederne vurderer, at de ikke kan holde til et langt arbejdsliv i folkeskolen – men samtidig vil langt de fleste gerne blive i folkeskolen hele arbejdslivet, hvis forholdene forbedres.
Nye tal: Hver tredje lærer har været sygemeldt med stress20.10.2026 05:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver tredje lærer har været sygemeldt med stress. Heraf var tre ud af fire sygemeldt i mere end en måned, og næsten hver femte vendte ikke tilbage til arbejdspladsen. Det har store konsekvenser for lærerne, eleverne og samfundet, advarer Danmarks Lærerforening.
Nye tal: Mere end hver anden lærer føler sig stresset20.10.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver anden lærer føler sig stresset dagligt eller ugentligt. Og ni ud af ti svarer, at arbejdsforholdene er årsagen. Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis folkeskolen skal kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere, mener Danmarks Lærerforening.
DLF: Klarere regler om fysisk indgriben er godt nyt for lærerne og skolerne8.10.2026 11:55:46 CEST | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag vil skabe klarere regler for fysisk indgriben i folkeskolen – vigtigt for både lærernes retssikkerhed og alle elevers ret til undervisning, lyder det fra lærerformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum