Forbrugerrådet Tænk

Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk i fælles opråb: Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem

3.6.2026 07:15:00 CEST | Forbrugerrådet Tænk | Pressemeddelelse

Del

60 procent af danskerne har handlet på online markedspladser, men langt de fleste frygter samtidig usikre produkter. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk har hver især kæmpet for fair konkurrence og forbrugernes sikkerhed i mange år. Nu går de sammen og kræver, at alle produkter skal dokumenteres sikre, før de sættes til salg i EU.

Getty Images

Online markedspladser som Temu, Shein og Amazon skal bevise, at sælgerne på deres platforme sælger sikre produkter, inden de kan sættes til salg på det europæiske marked. Sådan lyder appellen i et fælles opråb af Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk til bedre regulering af platformene.

De store online platforme er vokset kraftigt de seneste år. Samtidig har adskillige tests fra Forbrugerrådet Tænk, danske myndigheder og europæiske erhvervsorganisationer fundet alvorlige sikkerhedsproblemer og ulovlig kemi i store andele af produkterne – herunder babylegetøj med kvælningsrisiko og brandfarlig elektronik.

Med opråbet vil organisationerne lukke det lovgivningsmæssige hul, der i dag gør det muligt for online markedspladser, som bl.a. har sælger fra Kina,at omgå EU’s regler for produktsikkerhed. De foreslår blandt andet:

  • at online markedspladser får et direkte ansvar for at kontrollere, at produkterne er lovlige før platformen kan sætte produkterne til salg.
  • at myndigheder får bedre muligheder for at gribe ind over for online markedspladser, der bryder reglerne

Konkret foreslår organisationerne, at EU og den kommende regering udnytter den kommende ’European Product Act’ til at lukke hullet i lovgivningen.

“I dag er systemet skruet sådan sammen, at markedspladser uanset om de er placeret i EU eller udenfor kan undsige sig samme ansvar for produktsikkerhed som almindelige europæiske virksomheder, der ikke kalder sig platforme. Det er både unfair over for europæiske virksomheder og meget utrygt for forbrugerne, ” siger Betina Schiønning, fagchef for Produktregulering og Håndhævelse i Dansk Erhverv.

Det fælles opråb kommer få dage efter, at EU-Kommissionen har idømt Temu en bøde på 1,5 milliarder kroner for ikke at have gjort nok for at forhindre salg af ulovlige og farlige produkter på platformen.

Mens Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk hilser bøden velkommen, understreger den samtidig svagheden i den nuværende regulering: EU kan i dag først gribe ind, når skaden allerede er sket.

Det er virkelig godt, at EU-Kommissionen griber ind over for Temu med de midler, de har. Men vi står stadig med et grundlæggende problem: Myndighederne reagerer først, når skaden er sket – og når farlige produkter allerede er havnet hos forbrugerne. Produkter skal være sikre, før de bliver solgt – ikke først bagefter, ” siger Esben Grønborg Geist, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

I dag onsdag afholder organisationerne en debat i Europa-Parlamentet sammen med europaparlamentarikeren Christel Schaldemose (S, S&D), den hollandske europaparlamentariker Dirk Gotink (EPP) samt den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, for at lægge pres på EU-Kommissionen for at lukke hullet i lovgivningen.  

Fakta:

  • 60 procent af danskerne har handlet på en eller flere online markedspladser (Forbrugerrådet Tænk 2026)
  • Knap halvdelen af kunderne har oplevet problemer med et produkt fra online markedspladser (Forbrugerrådet Tænk 2026)
  • Op mod 85 procent af danskerne vurderer, at der er en stor risiko for at modtage et produkt som er usikkert eller indeholder uønsket kemi. (Forbrugerrådet Tænk 2026)
  • 85 procent mener, at online markedspladser bør forpligtes til at sikre, at produkterne lever op til gældende regler og sikkerhedskrav, mens kun 3 procent er uenige. Det gælder også forbrugere, der selv har handlet på platformene (Forbrugerrådet Tænk 2026)
  • Ifølge Europa-Kommissionen blev der alene i 2025 importeret omkring 5,9 milliarder lavværdivarer til EU.  (Europa-Kommissionen 2026)

Nøgleord

Kontakter

Om Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation. Vi varetager vores cirka 90.000 personlige medlemmer og 24 medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser. Vi arbejder for, at det skal være trygt at være forbruger i Danmark. Hvert år tester vi tusindvis af produkter, og vi er med, når politikerne laver nye love, der påvirker forbrugernes rettigheder. Vi repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg.

https://taenk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Forbrugerrådet Tænk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forbrugerrådet Tænk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye