Anima

Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug

2.6.2026 12:28:45 CEST | Anima | Pressemeddelelse

Del

Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.

De nævnte initiativer flugter med kravene i borgerforslaget mod industriel svineproduktion, som Anima er medstiller af. Borgerforslaget blev et af de hurtigst voksende forslag, som knap 90.000 danskere har støttet.

"Alt tyder på, at vi med den nye regering får de markante forbedringer af forholdene for grisene, som dyreværnsorganisationer sammen med titusindvis af borgere har kæmpet for, og som en række partier endte med at love i valgkampen. Det ligner grangiveligt en kæmpe sejr og et vendepunkt for dansk landbrug," siger Mathias Madsen, kampagneleder i Anima, og fortsætter:

“Der er utroligt meget at tage fat på, når det gælder dyrevelfærden i Danmark, og forbedringerne i den intensive svineproduktion er forhåbentligt kun begyndelsen. Vi har fx en slagtekyllingeproduktion i Danmark, hvor både ekstrem avl af turbokyllinger og alt for lave pladskrav skaber massive velfærdsproblemer.”

Slut med landbrugets vetoret
Det er uklart, om Moderaternes forslag om en “grisefirpart” har overlevet i regeringsforhandlingerne, og i så fald, hvordan det hænger sammen med initiativerne fra borgerforslaget. Anima stiller sig skeptisk over for en eventuel firpart, og derfor venter man med at fælde den endelige dom over regeringens planer for svinehandling, til det samlede regeringsgrundlag er offentliggjort:

"Firpart eller ej, det er selvfølgelig afgørende, at regeringen ikke har tænkt sig at lukke landbrugslobbyen så langt ind i det politiske maskinrum, at de stærke initiativer risikerer at blive udvandet eller helt taget af bordet. Tiden er kommet til at vi i Danmark vægter hensynet til dyrene over industriens bundlinje, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi gør op med landbrugets vetoret over landbrugspolitikken," siger Mathias Madsen.



Kontakter

Anima

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye