Dansk på jobbet styrker fællesskabet i international virksomhed i Randers
2.6.2026 13:39:39 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Sprogcenter Randers og MAKEEN Energy giver internationale medarbejdere mulighed for at lære dansk i arbejdstiden og understøtter trivslen og fællesskabet blandt medarbejderne.

Hos energivirksomheden MAKEEN Energy i Randers mødes medarbejdere fra hele verden ikke kun om arbejdet men også om det danske sprog. To gange om ugen rykker Sprogcenter Randers’ danskundervisning ud til virksomheden som en del af et samarbejde, hvor internationale medarbejdere får mulighed for at lære dansk i arbejdstiden.
“Vi er meget glade for at samarbejde med virksomheder som MAKEEN, som gør det muligt at bringe danskundervisningen helt ud på arbejdspladsen og tilpasse den til virksomhedens travle hverdag,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune og tilføjer:
“Det har en tydelig effekt på kursisternes engagement. Når undervisningen foregår dér, hvor sproget skal bruges, kan medarbejderne afprøve nye ord og vendinger med det samme for eksempel i kantinen eller til møder. Det giver både hurtigere læring og større mod til at bruge sproget i praksis, og det er derfor Sprogcenter Randers tilbyder fleksible forløb til virksomheder, der efterspørger undervisning.”
Sproget åbner døre
Netop undervisning, som er tilpasset medarbejdernes hverdag, er afgørende ifølge MAKEEN-medarbejder Bruno Magalhães fra Portugal:
“Fleksibilitet er nøglen. Mit arbejde er travlt og varierer meget, så det betyder meget, at undervisningen kan foregå på arbejdspladsen,” siger han og peger på fordelene ved at lære dansk: “Selvom jeg arbejder på engelsk, viser det at lære dansk, at man gør en indsats for at blive en del af fællesskabet.”
Også Carlos Lima fra Brasilien mener, at mestring af det danske sprog åbner døre. Han har arbejdet i MAKEEN i 12 år og kom til Danmark for 4 år siden. “Det var et kulturelt chok at komme til Danmark. Her er meget mere stille sammenlignet med Brasilien. Og selvom jeg ikke ved, hvor jeg er om 10 år, så ved jeg, at det er en investering i min fremtid at lære dansk. Det åbner døre.”
Sprogkundskaber er medarbejdertryghed
For medarbejderne handler danskundervisningen ikke kun om sprog, men også om at være en del af en fælles hverdag ifølge Charlotte Olesen, Head of Group People & Culture hos MAKEEN.
“Jeg tror på, at der er mange værdifulde effekter i, at vores udenlandske medarbejdere forstår dansk og kan deltage i kommunikation på dansk. Det styrker både integrationen og relationerne på arbejdspladsen. At kunne forstå og tale dansk gør det også lettere at forstå dansk kultur, normer og humor. Sproget hjælper med at afkode forventningerne på arbejdspladsen og giver en større tryghed i rollen som medarbejder,” siger Charlotte Olesen, som understreger, at samarbejdet med sprogcentret er en vigtig del af virksomhedens indsats:
“Det er en investering i vores medarbejderes velbefindende, tilfredshed og tryghed.”
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkTine Carøe MikkelsenAdministrative Coordinator MAKEEN Energy A/S
Tlf:+45 8740 3090TCM@makeenenergy.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune Erhverv flytter nu ind i hjertet af Randers1.6.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune samler erhvervsindsatsen i nye lokaler i centrum af Randers.
Stor interesse for at udvikle område med badesø på Nordre Fælled29.5.2026 09:49:02 CEST | Pressemeddelelse
14 teams har søgt om at blive totalrådgiver på projektet ”Spring ud i det – badesø på Nordre Fælled”. Nu er fire stærke teams valgt til at konkurrere om at lave det bedste bud på badesøen, fællesskabshuset og det samlede, rekreative landskab på Nordre Fælled i det nordlige Randers.
To år med Min Magiske Mave i Randers: 4 ud af 5 familier får det bedre28.5.2026 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse
I Randers Kommune har 179 familier benyttet sig af det digitale behandlingsforløb Min Magiske Mave, og resultaterne efter to år taler for sig selv: børnene har færre mavesmerter, bedre trivsel og mindre skolefravær. Kommunen udvider nu tilbuddet med Ro i Maven til unge fra 13 år.
Randers tager imod venskabsbyer fra Norden27.5.2026 14:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag er repræsentanter fra byens nordiske venskabsbyer i Finland, Sverige og Norge på besøg i Randers Kommune. Delegationerne fra Lahti, Västerås og Ålesund er samlet i Randers til nogle dage med dialog, netværk og oplevelser på tværs af kultur, erhverv og civilsamfund.
Trafikerede veje i Randers får ny asfalt27.5.2026 10:52:59 CEST | Pressemeddelelse
Både Østervangsvej og Dronningborg Boulevard skal have ny asfalt i de første uger af juni 2026. Arbejdet bliver udført om aftenen og om natten, hvor der er spærret for trafik i begge retninger. Vejene er åbne i dagtimerne og i perioder, hvor der ikke arbejdes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

