15 millioner kroner skal styrke behandling af kvindesygdomme og efterfødselsgener
4.6.2026 12:15:40 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland har prioriteret 15 millioner kroner til kvindesygdomme og efterfødselsområdet. Midlerne skal blandt andet bruges til flere behandlinger, kortere ventetider og nye efterfødselsklinikker på alle regionens fødesteder.

- Mange kvinder lever i dag med efterfødselsgener og sygdomme i underlivet, der påvirker deres hverdag og arbejdsliv. Derfor er jeg glad for, at vi nu styrker både behandlingen og tilbuddene på området, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).
Flere undersøgelser og behandlinger
Med beslutningen øremærker regionsrådet 7,5 millioner kroner til behandling af bækkenbundslidelser som underlivsnedsynkning og ufrivillig vandladning. Pengene skal løfte kapaciteten på regionens hospitaler, så personalet kan gennemføre cirka 4.300 flere undersøgelser og 600 ekstra operationer om året.
Derudover investerer regionsrådet i at styrke behandlingen af endometriose – en sygdom, som blandt andet kan give kraftige menstruationssmerter og kroniske smerter i underlivet. Målet er at reducere ventetiderne og øge behandlingsaktiviteten med omkring 30 procent.
Samtidig planlægger Region Midtjylland en ny oplysningsindsats om menstruationssmerter og endometriose. Kampagnen skal blandt andet gøre unge piger og kvinder opmærksomme på, hvornår smerter kan være tegn på sygdom, og hvor de kan søge hjælp.
Nye efterfødselsklinikker på alle fem fødesteder
Som en del af indsatsen åbner regionen nye efterfødselsklinikker på alle fem fødesteder. Klinikkerne skal hjælpe kvinder, der oplever vedvarende helbredsproblemer efter fødslen som f.eks. svære bristninger, inkontinens eller delte mavemuskler. Her samarbejder bl.a. jordemødre, sygeplejersker, fysioterapeuter og læger, så kvinderne kan få hjælp ét samlet sted.
Alle nybagte mødre i Region Midtjylland får desuden tilbud om et digitalt trænings- og vejledningsforløb efter fødslen.
Mere viden om kvinders sundhed og sygdom
Regionsrådet afsætter også penge til forskning i kvinders sundhed. Kvinder kan opleve andre symptomer og sygdomsforløb end mænd, og derfor er der behov for mere viden om både forebyggelse og behandling.
Midlerne skal blandt andet støtte konkrete projekter, men også skabe gode rammer for samarbejde mellem forskere og fagmiljøer. Region Midtjylland vil derfor understøtte aktiviteterne i Women’s Health Network på Aarhus Universitet, der samler forskere på tværs af fagområder for at styrke viden om kvinders sundhed gennem hele livet.
Fakta: Fem initiativer for kvinders sundhed
- Styrket behandling af bækkenbundslidelser med flere undersøgelser og operationer.
- Udvidet behandling af endometriose og ny oplysningsindsats.
- Nye tværfaglige efterfødselsklinikker på alle fem fødesteder.
- Digitalt trænings- og vejledningsforløb til alle nybagte mødre.
- Mere forskning, der sætter fokus på kvinders sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Anders G. Christensen (V)Regionsrådsformand og formand for Forretningsudvalget
Udpeget af Region Midtjylland til bestyrelserne for Favrskov Gymnasium og regionens Bruxelleskontor
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 31 medlemmer er valgt for 1. januar 2025 til 31. december 2029. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum