Region Midtjylland klar med nye tiltag i psykiatrien
2.6.2026 08:56:58 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Midtjylland drøfter nu en række markante skridt, der skal skabe bedre rammer for både patienter og medarbejdere.

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er for lange, og der er fortsat overbelægning på flere psykiatriske sengeafsnit. Derfor vil Region Midtjylland sætte ind med nye tiltag, der skal skabe bedre forløb for patienterne og bedre arbejdsforhold for medarbejderne.
– Psykiatrien er under stort pres. Det mærker patienter, pårørende og medarbejdere hver dag. Derfor sætter vi nu fra politisk side en række tiltag i gang, der sammen med de mange initiativer, der allerede er i gang på de psykiatriske afdelinger, skal sikre kortere ventetider og bedre rammer for behandlingen, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).
Forretningsudvalget har nu godkendt en række forslag, som skal være med til at løfte psykiatrien. Regionsrådet tager endelig stilling til forslagene i juni.
Mere tid til patienterne
Nogle af forslagene kan sættes i gang hurtigt. Andre kræver mere planlægning og dialog med medarbejdere, faglige miljøer og samarbejdspartnere.
Et af forslagene er at intensivere afprøvningen af AI-værktøjer til dokumentation og opsummering af journaler. Målet er at mindske tiden til administrative opgaver, så medarbejderne får mere tid til patienterne.
Regionen vil også styrke samarbejdet med privatpraktiserende speciallæger, kommuner og almen praksis. Det skal bidrage til mere sammenhængende patientforløb.
På de almenpsykiatriske sengeafsnit skal nye arbejdsgange og tilgange til prioritering og planlægning være med til at reducere overbelægningen og skabe bedre rammer for både patienter og medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrien skal flere initiativer nedbringe ventetiderne. Det gælder blandt andet øget brug af specialpsykologer og tiltag, der skal gøre det muligt at udrede og behandle flere patienter. Dertil skal laves en afklaring af fordele og ulemper ved at ændre den øvre aldersgrænse i Børne- og Ungdomspsykiatrien fra 21 til 18 år.
Medarbejderne skal være med til at forme løsningerne
Anders G. Christensen kalder det afgørende, at medarbejdere og fagmiljøer bliver tæt inddraget i det videre arbejde.
– Medarbejderne løfter hver dag en stor og vigtig opgave under et betydeligt pres. Det er ikke engagementet eller fagligheden, der mangler. Vi forventer ikke, at psykiatriens udfordringer kan løses med et snuptag. Og det er afgørende, at medarbejderne bliver en del af det videre arbejde med at udvikle løsningerne, siger Anders G. Christensen.
Han understreger samtidig, at psykiatrien allerede har sat en række initiativer i gang, og at de nye forslag skal bygge videre på erfaringer og løsninger, der allerede virker.
Nøgleord
Kontakter
Anders G. Christensen (V)Regionsrådsformand og formand for Forretningsudvalget
Udpeget af Region Midtjylland til bestyrelserne for Favrskov Gymnasium og regionens Bruxelleskontor
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 31 medlemmer er valgt for 1. januar 2025 til 31. december 2029. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Kontaktoplysninger på medlemmer af Sundhedsrådene
Sundhedsrådene træffer beslutninger på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny målrettet indsats skal få flere unge til at vælge samkørsel25.6.2026 09:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har bevilliget fire millioner kroner til at indsatsen for at få unge til køre sammen, der hvor der ikke går bus til uddannelserne.
Fremtidens ungdomsuddannelser tager form i Region Midtjylland25.6.2026 09:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har sammen med ungdomsuddannelserne taget de første vigtige skridt mod etablering af et nyt uddannelseslandskab i regionen.
Sådan vil regionsrådet styrke psykiatrien i Region Midtjylland24.6.2026 17:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Overbelægning, lange ventetider og pressede rammer i psykiatrien kræver handling. Regionsrådet har derfor vedtaget en målrettet plan, der markerer en af de største samlede indsatser for psykiatrien i Region Midtjylland i flere år.
Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud24.6.2026 14:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Fra nytår får bl.a. borgere med svær, erhvervet hjerneskade adgang til et mere ensartet og specialiseret tilbud i Region Midtjylland. Regionsrådet har besluttet at etablere tre døgnenheder, matrikelløse forløb og en fælles regional visitation – forankret i et af landets førende neurorehabiliteringsmiljøer. Opgaven overgår fra kommunerne til regionen som led i Sundhedsreformen.
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital går på pension22.6.2026 12:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fratræder sin stilling på Aarhus Universitetshospital. Der sker efter, at der er indgået en gensidig fratrædelsesaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum