Nordisk Film

Nordisk Film+ lancerer i Finland – streamingtjenesten er nu tilgængelig i hele Norden

9.6.2026 09:30:00 CEST | Nordisk Film | Pressemeddelelse

Del

Nordisk Film udvider sin streamingtjeneste Nordisk Film+ til Finland og gør den dermed tilgængelig i alle fire nordiske lande. I Finland udbydes tjenesten både direkte til forbrugerne – ligesom i Danmark – og via streamingplatformen Ruutu, der ejes af Sanoma, Finlands største medie- og underholdningsselskab.

Nordisk Film+ er allerede kendt for sit udvalg af lokale film i Danmark, Sverige og Norge, og nu tager streamingtjenesten skridtet ind på det finske marked. Med lanceringen er Nordisk Film+ nu tilgængelig i samtlige fire nordiske lande.

I Danmark kan forbrugerne tegne abonnement direkte hos Nordisk Film+. Den model overføres til Finland, hvor Nordisk Film+ samtidig distribueres via Ruutu for at sikre stor rækkevidde fra dag ét. I Sverige og Norge distribueres Nordisk Film+ via lokale partnerskaber. Finland er dermed det første nye marked, hvor Nordisk Film+ lanceres som selvstændig streamingtjeneste.

”Nordisk Film+ er i dag en førende streamingtjeneste for danske film, og vi har oplevet en stærk og vedvarende vækst i abonnenter, siden vi lancerede i 2022. Det er resultatet af et unikt udvalg af film, et prisvenligt produkt og en klar profil. Den succes og det fundament tager vi nu med os til det finske marked,” siger Kasper Rasmussen, Head of Consumer Channels i Nordisk Film. 

Finnerne er begejstrede filmforbrugere

Baggrunden for den finske lancering er en kombination af dokumenteret succes på de eksisterende markeder og en stærk lokal interesse: En YouGov-undersøgelse viser, at Nordisk Film+ har adgang til otte ud af ti af finnernes absolutte lokale favoritfilm*, og at interessen for Nordisk Film+ er lige så stor i Finland som i Danmark.** Kataloget rummer et bredt udvalg af finske komedier, dramaer og familiefilm. Ud over finske titler vil håndplukkede Hollywood-produktioner, nordiske hits og et børneunivers også være at finde på den finske udgave af Nordisk Film+, som lanceres til en pris på 5,99 euro per måned.

”Det går ’skidegodt’ for Nordisk Film+ i Danmark, og med det voksende udbud af amerikanske serier, ser vi en stor appetit på nære og hyggelige filmoplevelser i de nordiske markeder. Finland er et naturligt næste skridt, da det er et af de lande i verden, som er allermest begejstret for lokale film, og vores katalog møder netop den efterspørgsel,” siger Kasper Rasmussen.

Lokalt fundament på plads

Nordisk Film har allerede et erfarent lokalt team i Helsinki med indgående kendskab til det finske marked og de finske forbrugere. Det er en forudsætning for, at tjenesten kan levere et relevant produkt i øjenhøjde med det finske publikum. Samtidig glæder Kasper Rasmussen sig over samarbejdet med Sanoma:

”Sanoma er den helt rigtige partner for Nordisk Film+ i Finland. Som Finlands største medie- og underholdningsselskab deler de vores passion for lokale film, og samarbejdet giver os adgang til en stor og engageret kundebase på Ruutu fra dag ét,” siger Kasper Rasmussen.

Kontakter

Billeder

Kasper Rasmussen, Head of Consumer Channels, Nordisk Film
Kasper Rasmussen, Head of Consumer Channels, Nordisk Film
Foto: Nordisk Film
Download
Nordisk Film+ Finland
Nordisk Film+ Finland
Download

Om Nordisk Film

Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye