Roskilde Universitet

Forsker fra Roskilde Universitet optaget i Det Unge Akademi

2.6.2026 07:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse

Del

Lektor Anders Bach-Mortensen bliver nyt medlem i videnskabeligt akademi for dygtige unge forskere i Danmark.

Lektor Anders Bach-Mortensen
Lektor Anders Bach-Mortensen.

Det Unge Akademi samler dygtige unge forskere for at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling og har en ambition om at bygge bro mellem videnskab og samfund.

Akademiet har offentliggjort navnene på de nye medlemmer, og blandt dem er lektor Anders Bach-Mortensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

"Det Unge Akademi tilbyder et unikt fællesskab, hvor vi kan dele de udfordringer, vi navigerer i forhold til forskning, undervisning og fondsansøgninger. Men samtidig er det også en stærk platform, hvor vi kan løfte de samtaler til en bredere forskningspolitisk debat. Det glæder jeg mig til at blive en del af," siger Anders Bach-Mortensen.

Anders Bach-Mortensen forsker i socialpolitik og omsorg og undersøger bl.a. privatisering samt stigende udgifter til specialiserede tilbud på socialområdet.

Udover at forske i området i en dansk kontekst har Anders Bach-Mortensen også forsket i den britiske plejesektor og anbringelser af børn i England. Hans forskning er bl.a. blevet citeret af BBC og Financial Times (bag betalingsmur) i maj 2026.

Øvrige nuværende medlemmer af Det Unge Akademi fra Roskilde Universitet er lektor Fatima Alzahra'a Alatraktchi, lektor Alexandra Brandt Ryborg Jønsson og lektor Sabina Pultz.

Fakta: Det Unge Akademi

Det Unge Akademi blev oprettet i 2011 af Det Kongelige Videnskabernes Selskab som en uafhængig platform for unge forskere inden for alle videnskabsgrene.

Formålet er bl.a. at give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden.

De nye medlemmer er valgt ind fra september 2026 og i en femårig periode.

Kilde: Det Unge Akademi (youngacademy.dk)

Kontakter

Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)

Tlf:2887 0027

Billeder

Lektor Anders Bach-Mortensen
Lektor Anders Bach-Mortensen.
Download

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet

Konsortium sikrer fremtidig finansiering af den årlige undersøgelse ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra Roskilde Universitet28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

DR, TV 2 og Kulturministeriet er gået sammen i et konsortium, der støtter de næste tre års udgivelser af den årlige rapport ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, som udgives af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. Dagspressens Fond har støttet rapporten siden 2022 og har foreløbigt forlænget sit engagement til 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye