Ny opgørelse: Antallet af skybrudsskader er fortsat historisk højt

Skybrudssæsonen er med weekendens voldsomme vejr for alvor startet, og skybrud har de seneste år sat massive spor i de danske forsikringsselskabers skadesstatistikker. I 2023 blev der anmeldt næsten 23.000 skybrudsskader – det højeste antal siden skybruddet over København i 2011. I 2024 og 2025 er antallet faldet, men med knap 12.000 anmeldte skybrudsskader i 2025 ligger niveauet fortsat væsentligt højere end i de foregående ti år. Det viser den nyeste opgørelse fra F&P.

- Mange af os har de senere år haft en klar fornemmelse af, at vejret er blevet vildere og regnskyllene voldsommere – og forsikringsselskabernes skadestal bekræfter, at antallet af klimaskader kun går én vej og det er op. Tallene er i sig selv en påmindelse om, at det haster med at få løftet klimatilpasningen til et niveau, hvor vi i højere grad er i stand til at håndtere det vilde vejr og forebygge skaderne. Klimaforandringerne venter ikke, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

Opgørelsen viser, at der i perioden 2023–2025 i alt er anmeldt cirka 143.500 vejrrelaterede skader til forsikringsselskaberne. Og Pia Holm Steffensen peger på en DTU-rapport fra 2024, som viser, at prisen for oversvømmelser fra skybrud kan løbe op i over 150 mia. kr. de kommende 100 år – medmindre vi som samfund klimatilpasser bedre.

- Det er åbenlyst en god ide at klimasikre. Lige nu bruger vi langt flere penge på at genopbygge end på at forebygge, men vi bør vende det om og forebygge for mindst det samme beløb. Det giver ikke kun god mening for samfundsøkonomien – det vil også give en håndsrækning til de borgere, der risikerer at få ødelagt deres hjem og ejendele, når vildt vejr rammer, siger hun.  

Sidste år opgjorde F&P de samlede klimaskader i 2023 og 2024 til at koste ca. 4,6 milliarder kroner – dels som stormflodserstatning fra Naturskaderådet, dels gennem erstatninger fra forsikringsselskaberne.

- Hvis man ser på et Danmarkskort over, hvilke dele af landet der er hårdest ramt af det vilde vejr, matcher det langt fra med, hvilke borgere og hvilke kommuner der har flest penge at klimasikre for. Det understreger, at klimasikring og forebyggelse er en opgave, der skal løftes i flok. Først og fremmest har den enkelte boligejer en rolle, men også både kommune og stat må være med til at bære det samlede ansvar og dermed også regningen for at håndtere klimaforandringerne, siger Pia Holm Steffensen.

F&P foreslår, at reglerne for klimasikring gennemgås og forenkles, så det f.eks. bliver muligt for kommuner at gennemføre projekter med positiv samfundsøkonomi. Reglerne i dag betyder, at vi ikke kommer til at klimasikre til fremtidens vildere vejr og det er problematisk.