Brofest vil give tæt trafik og kø omkring Storstrømmen
2.6.2026 09:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Når åbningen af Dronning Margrethe II’s Bro bliver fejret 6.-7. juni, vil det påvirke trafikken på både Masnedø, Vordingborg og Falster. Vejdirektoratet forventer mange besøgende og opfordrer trafikanter til at køre flere sammen og være forberedt på kø og forlænget rejsetid.

Tusindvis af mennesker ventes at tage del i fejringen af Dronning Margrethe II’s Bro i weekenden 6.-7. juni, hvor programmet bl.a. byder på kongeligt besøg, gåtur over broen, motionsløb og cykelløb.
Der forventes derfor tæt trafik og længere rejsetid i området omkring Storstrømmen hele weekenden. Det gælder særligt på Masnedø, hvor mange skal til og fra eventpladsen, men også Vordingborg og Falster. Adgangen til Masnedø kan kun ske via Masnedsundbroen, som har ét spor i hver retning, hvilket begrænser mulighederne for at afvikle trafikken hurtigt.
Vejdirektoratet opfordrer deltagere til brofesten til at væbne sig med tålmodighed og være forberedt på kø omkring parkeringsområderne og på adgangsvejene til arrangementet.
Vejdirektoratet opfordrer også til at køre flere sammen, hvis muligt, mens lokale borgere med fordel kan overveje at tage cyklen til arrangementet.
Broerne lukkes for biltrafik
Dronning Margrethe II’s Bro er lukket for biltrafik fra lørdag kl. 6.00 til søndag kl. 21.00, mens det ikke vil være muligt at køre i bil over den gamle Storstrømsbro, da den onsdag lukkes permanent for biltrafik.
Biltrafik mellem Sjælland og Falster bliver derfor ledt via Farøbroerne hele weekenden.
Parkering til brofesten
Der etableres to midlertidige parkeringsområder i forbindelse med brofesten – en på Masnedø med ca. 3.000 pladser og en på Falster med ca. 4.000 pladser. Vejdirektoratet forventer flere besøgende, end der er parkeringsmuligheder til både på Masnedø og Falster samt i og omkring Vordingborg.
Lørdag åbner begge p-pladser kl. 11.00, mens de søndag åbner kl. 08.30.
Parkeringsområdet på Masnedø ligger tæt på eventpladsen, og Vejdirektoratet forventer, at der særligt lørdag formiddag kan opstå kø i området, inden pladsen åbner.
Parkeringsområdet på Falster etableres ved Storstrømsvej og er primært tiltænkt gæster, der kommer sydfra og kun vil være på Dronning Margrethe II’s Bro.
Der vil være skiltning til parkeringsområderne, og trafikanter opfordres til at følge skiltene frem for bilens navigation.
Gode råd til trafikanter
Til gæster til brofesten:
- Vær forberedt på kø omkring Masnedø og parkeringsområderne
- Kør flere sammen, hvis muligt
- Følg skiltning og trafikvejledning i området
- Lokale borgere kan med fordel tage cyklen
- Tjek den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, før du kører
- Lyt til P4 Trafik, mens du kører
Til øvrige trafikanter:
- Undgå unødig kørsel omkring Masnedø og Orehoved i weekenden
- Benyt omkørsel via Farøbroerne
- Forvent midlertidige spærringer og øget aktivitet i forbindelse med cykelløb og motionsløb
På Vejdirektoratets trafikkort kan trafikanter altid følge den aktuelle trafiksituation på statsvejene og finde information om vejarbejder, restriktioner og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere om trafikken til åbningen af Dronning Margrethe II’s Bro
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse12.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum