Kolding Kommune

Koldings folkeskoler får kunst fra Ny Carlsbergfondet

1.6.2026 13:45:34 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Alle de folkeskoler i Kolding Kommune, der har søgt om kunst gennem Ny Carlsbergfondets landsdækkende initiativ Kunst til Folkeskolen, har fået tildelt kunstværker. Det betyder, at endnu flere elever snart får kunsten helt tæt på – i klasselokaler, fællesarealer og skolegange.

Elever på besøg på Trapholt for at udvælge kunst til deres skole
Elever udvælger kunst fra Trapholt som led i projektet Trapholt To Go

Tildelingen kommer samtidig med, at folkeskolerne i Kolding allerede er godt i gang med at styrke mødet mellem børn og kunst gennem samarbejdet med Trapholt og projektet Trapholt To Go, hvor kunstværker flytter ud på skolerne, mens museet gennemgår en større ombygning. Projektet involverer alle kommunens folkeskoler og 41 femteklasser, der adopterer kunstværker og arbejder aktivt med dem gennem undervisning og kreative formidlingsformer. Den adopterede kunst ophænges på skolerne til glæde for alle, som færdes her.

– Vi oplever en enorm nysgerrighed blandt eleverne, når kunsten bliver en del af deres hverdag. Samarbejdet med Trapholt har allerede vist os, hvor stor værdi det har, når eleverne møder kunst tæt på deres egen virkelighed. Derfor er det virkelig fantastisk, at endnu flere værker nu finder vej ud på skolerne. Det giver eleverne nye perspektiver, nye samtaler og nye måder at se verden på – og det er en gave til skolen, siger Iben Lehmann Rasmussen, formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget i Kolding Kommune.

Ny Carlsbergfondet har modtaget langt flere ansøgninger end forventet fra skoler over hele landet, men alle ansøgende skoler får nu kunstværker tildelt. Mere end 650 værker skal fordeles mellem omkring 300 skoler på landsplan.

Værkerne kommer fra Ny Carlsbergfondets samling og tæller blandt andet værker af Per Kirkeby, Tal R, Asger Jorn, Katrine Ærtebjerg, Bjørn Nørgaard, Kirstine Roepstorff og HuskMitNavn.

Kultur og læring kobles tættere sammen

I Kolding ser kommunen tildelingen som endnu et skridt i arbejdet med at koble kultur og læring tættere sammen. På samme tid som det understøtter intentionerne om elevinddragende og motiverende undervisning i de kommende nye fagplaner.

– Kunst kan noget særligt i skolen. Den skaber nysgerrighed, refleksion og samtaler, og den giver eleverne mulighed for at se verden fra nye perspektiver. Når kunsten bliver en del af hverdagen, bliver den også mere nærværende og tilgængelig for børnene, siger Merete Due Paarup, formand for Kultur- og Eventudvalget i Kolding Kommune.

Ny Carlsbergfondet står for den videre proces med udvælgelse, matching, transport og ophængning af værkerne, og de deltagende skoler bliver kontaktet direkte om det videre forløb.

 

Fakta: Kunst og folkeskoler i Kolding

  • Alle Kolding Kommunes folkeskoler deltager allerede i samarbejdet med Trapholt gennem projektet Trapholt To Go.
  • 41 femteklasser arbejder med adopterede kunstværker i perioden 2025–2026.
  • Omkring 300 skoler på landsplan modtager kunst gennem Ny Carlsbergfondets initiativ Kunst til Folkeskolen.
  • Over 650 kunstværker fordeles til skolerne.

 

Yderligere informationer:

Iben Lehmann Rasmussen, formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget i Kolding Kommune, Tlf. 2334 4335

Merete Due Paarup, formand for Kultur- og Eventudvalget i Kolding Kommune, Tlf: 3060 1001

Malene Søgaard-Andersen, Skoleleder Harte Skole i Kolding Kommune, Tlf: 2384 8073

Bjarke V. Søndergaard, Skoleleder, Fynslund Skole og Børnehus, Tlf: 2946 3626

Billeder

Om Kolding Kommune

Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye