GRUNDLOVSFESTEN

500 fester giver grundlovsdag ny betydning

4.6.2026 06:00:00 CEST | GRUNDLOVSFESTEN | Pressemeddelelse

Del

5. juni er ved at forvandle sig til en national festdag. Over 500 grundlovsfester på skoler, lokalforeninger, biblioteker og museer viser, at grundlovsdag igen er blevet en folkefest. Forklaringen ligger i en alvorlig indsigt om pres på demokratiet.

Elever fra Midtsjællands Efterskole fejrer grundlovsdag
Elever fra Midtsjællands Efterskole fejrer grundlovsdag Nikolai Linares GRUNDLOVSFESTEN

Flere end nogensinde slår klapstolen ud og hejser flaget på grundlovsdag. Det viser tal og indblik fra det landsdækkende initiativ GRUNDLOVSFESTEN, som i år støtter over 500 fester i hele landet. 

Demokratier rundt om i verden bliver presset, og det har for alvor fået folk til at tænke over, hvad vi skal gøre for at beskytte vores frihed og fællesskab i Danmark og i Rigsfællesskabet. Det fortæller leder af GRUNDLOVSFESTEN, Olav Hesseldahl. 

- Aldrig har vi fået så mange henvendelser fra folk, der fejrer grundlovsdag i hele landet. Fra skoler, boligforeninger, biblioteker, spejdere, foreninger, domstole og private folk. Det er fantastisk at opleve! Vi startede fest-bevægelsen for tre år siden, hvor verden virkede lidt mere fredelig og i vatter. Grundlovsfester er arrangementer til tiden, fordi det er alvorligt at minde hinanden om hvad der binder os til samme mast: grundloven, siger Olav Hesseldahl og uddyber:  

- Fra at have ligget i tornerosesøvn de sidste mange årtier, er grundlovsdag vågnet op til dåd og har fået ny betydning for folk i Danmark. Det er ikke længere en kedelig dag, men en festdag, hvor børnene er æresgæster. 

Eleverne står for grundlovsfesterne 

Flere skoler har startet en ny tradition for at fejre grundlovsdag, hvor eleverne får medansvaret for at planlægge og afholde festerne. Det kan mærkes på engagementet på Kroggårdsskolen på Fyn, som holder grundlovsfest for tredje gang i år. 

- Eleverne føler et stort ejerskab over festen, og så bliver deres stemme hørt. Grundlovsfesten er meget lidt voksenstyret. Det er børnene, der går på talerstolen på denne dag og fortæller om, hvordan de oplever deres skole – ikke mig som skoleleder, fortæller Louise Holst Mortensen, skoleleder på Kroggårdsskolen. 

224 skoler i år får tilskud på op til 3.000 kroner til deres grundlovsfest. Pengene må bruges frit, så længe de bruges på noget festligt i forbindelse med grundlovsdag. 

Flere får støtte til grundlovsfester 

GRUNDLOVSFESTEN samarbejder med Folketinget, skoler, boligorganisationer, biblioteker, kulturinstitutioner og spejdere for at skabe begejstring for grundlovsdag. I år er interessen vokset yderligere.  

700.000 kroner er uddelt til grundlovsfester på skoler og i foreninger og 80.000 mini-grundlove lavet i samarbejde med Folketinget er sendt ud til børn. Omtrent 100 boligforeninger og 224 skoler holder grundlovsfester, og til spejder, på biblioteker og museer fejres dagen med festligheder med bl.a. grundlovskage fra Coops butikker i hele landet. I alt er over 500 grundlovsfester registreret i 2026.

På Danmarkskortet på www.grundlovsfesten.dk kan man finde alle åbne arrangementer.  

Kigger man op på Storebæltsbroen ved mørkets frembrud, vil man se de rød-hvide farver lyse op. Folketinget fortsætter sidste års succesfulde arrangement og holder igen åbent hus på Christiansborg d. 5. juni for hele familien. Skamlingsbanken i Kolding holder gratis grundlovsfest under åben himmel med koncerter, kor og unge talere. I Den Fynske Landsby er der for første gang skruet op for de børnevenlige aktiviteter på grundlovsdag med fokus på demokrati, fællesskab og historie. 

Ny bog vil styrke børns demokratiske selvtillid 

D. 5. juni udkommer bogen “Grundloven fra børn til børn”. Børn fra hele landet stiller 89 nye forslag om alt fra kæledyr og slik, til fjerne emner som krig og økonomi. I bogen tegner børnene stregerne til et anderledes samfund med mere indflydelse og tilsammen udgør det et portræt af en ny børnegeneration.  

Og der er brug for, at flere børn tager ordet. Bogens formål er at starte en samtale med børn om, hvad der er vigtigt i vores samfund og hverdag. Det er et bidrag til åndelig oprustning med børn. 

- Det danske demokrati og samfund er presset udefra. Bogen er et forsøg på at sørge for, at Danmark ikke også presses indefra. Tager vi børnene alvorligt, eller forsvinder de væk i skærme, hvor andre ude i verden bestemmer, hvad de skal eksponeres for? spørger leder af GRUNDLOVSFESTEN, Olav Hesseldahl

FAKTA 

GRUNDLOVSFESTEN er et landsdækkende initiativ fra 2023, der vil gøre grundlovsdag til en national festdag med børn og er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen. På få år er GRUNDLOVSFESTEN gået fra at støtte ca. 30 fester til at støtte omkring 500 fester med forskellige indsatser. 

GRUNDLOVSFESTEN samarbejder med  

Folketinget, BL – Almene Boliger i Danmark, Spejderne, Coop, Institut for Menneskerettigheder, Domstolsstyrelsen, Københavns Professionshøjskole, Skolebiblioteksforeningen og Bibliotekerne. 

Kontakt 

Initiativtager og leder, Olav Hesseldahl, o@grundlovsfesten.dk, tlf.: 30263742 

Kommunikationsansvarlig Amalie Linde, a@grundlovsfesten.dk, tlf.: 26284202 

Skoleleder Louise Holst Mortensen, lohm@odense.dk 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Grundlovsfest med børn, der går i optog i Århus.
Grundlovsfest med børn, der går i optog i Århus.
Henrik Kastenskov BL
Download
Elever fra Midtsjællands Efterskole fejrer grundlovsdag
Elever fra Midtsjællands Efterskole fejrer grundlovsdag
Nikolai Linares GRUNDLOVSFESTEN
Download
Elev fra Slotsparkens Friskole holder tale til skolens grundlovsfest
Elev fra Slotsparkens Friskole holder tale til skolens grundlovsfest
Nikolai Linares GRUNDLOVSFESTEN
Download
Elever kaster med bolde og leger til grundlovsfest på Slotsparken Friskole
Elever kaster med bolde og leger til grundlovsfest på Slotsparken Friskole
Nikolai Linares GRUNDLOVSFESTEN
Download
Grundlovsfest i det grønne
Grundlovsfest i det grønne
Louise Rosenkrands Grundlovsfesten / Louise Rosenkrands
Download
Elever fejrer grundlovsdag på Lindevang Skole
Elever fejrer grundlovsdag på Lindevang Skole
Tommy Nguyen GRUNDLOVSFESTEN
Download
80.000 mini-grundlove er lavet i samarbejde med Folketinget
80.000 mini-grundlove er lavet i samarbejde med Folketinget
GRUNDLOVSFESTEN GRUNDLOVSFESTEN
Download
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
Fotograf: Nikolai Linares. Copyright: Grundlovsfesten
Download
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
Fotograf: Nikolai Linares. Copyright: Grundlovsfesten
Download
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
"Grundloven fra børn til børn" udkommer 5. juni 2026 og svarer på, hvad børn mener skal stå i grundloven.
Fotograf: Nikolai Linares. Copyright: Grundlovsfesten
Download

Links

GRUNDLOVSFESTEN

GRUNDLOVSFESTEN er et landsdækkende initiativ, der vil bidrage til flere demokratibørn og en ny festtradition for grundlovsdag den 5. juni. Vi samarbejder med skoler, ildsjæle, organisationer og myndigheder for at stable fester på benene over hele landet. GRUNDLOVSFESTEN er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.

Følg pressemeddelelser fra GRUNDLOVSFESTEN

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GRUNDLOVSFESTEN

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye