Grundlovsdag for hele familien i Den Fynske Landsby
2.6.2026 09:00:00 CEST | Museum Odense | Pressemeddelelse
Fredag den 5. juni 2026 inviterer Den Fynske Landsby til en ny tradition: Grundlovsdag for hele familien. Med gratis adgang, fællessang, grundlovstale, demokratidebat og aktiviteter for både børn og voksne bliver dagen en fejring af demokrati, fællesskab og historie i Landsbyens skønne rammer.

Det er langt fra tilfældigt, at grundlovsfejringen finder sted netop i Den Fynske Landsby. Landsbyens store amfiscene blev etableret under besættelsen som ramme for alsangsstævner og fællesskab, og Den Fynske Landsby er derfor oplagt til at samle mennesker omkring demokratiet i en tid, hvor verden igen opleves mere urolig og uforudsigelig.
”Hver eneste dag arbejder vi for demokrati, oplysning og fællesskab mellem mennesker, for når man taler om demokrati, ligger ord som historie og kulturarv også lige på tungen. Vi er optagede af, at samfundet bygges og vedligeholdes i fællesskab, og arrangementet den 5. juni henvender sig derfor til alle – både gæster, som er historisk interesserede og vant til at gå til grundlovsmøde og på museum, og til dem, der ikke gør nogle af delene. Det er også grunden til, at vi har valgt at gøre arrangementet gratis for alle,” siger Lise Gerda Knudsen, udviklingschef i Den Fynske Landsby.
At gøre grundlovsdag til en festdag for hele familien har været et centralt fokus i planlægningen, og dagens program er sammensat, så både børn, unge og voksne kan være med.
”Det skal være sjovt for hele familien at være med, og vi har samlet et program til dagen, der giver plads til leg og tid med hinanden, og hvor grundlovsdagens samlingspunkt – politikere og grundlovstalen – finder sted i anderledes konstellationer. Dagen åbner med fokus på unge, børn og familier, når YouTuberen ComKean indleder sceneprogrammet med en optræden om demokrati og politik målrettet børn og unge mellem 8 og 18 år,” siger Mette Kronborg Kiilerich Kristensen, børn- og ungechef, Museum Odense.
Senere på dagen holder TV-vært og komiker Signe Molde årets grundlovstale, hvorefter scenen overtages af en debat om demokratiets nutid og fremtid med fynskvalgte politikere. Debatten modereres af Thomas Funding fra TV 2 Fyn under overskriften: ”Kan vores historie inspirere os til fremtidens demokrati?”
Dagen byder desuden på fællessang, kor og aktiviteter rundt omkring i Den Fynske Landsby med fokus på demokrati, historie og fællesskab.
Grundlovsdag i Den Fynske Landsby åbner klokken 10.00.
Foto til fri anvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Lise Gerda KnudsenUdviklingschef
Tlf:+45 21 38 84 85lgk@museumodense.dkBilleder
Om Museum Odense:
Museum Odense er en selvejende museumsinstitution som varetager driften af seks museer. Museumsorganisationen Museum Odense er statsanerkendt jævnfør museumsloven og dækker arkæologi, kulturhistorie, herunder mediehistorie, samt personmuseerne for H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Følg pressemeddelelser fra Museum Odense
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Museum Odense
Hemmelige breve fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab udstilles for første gang19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har forskere set frem til at læse i de hemmelige breve, der i 1976 blev forseglet i en kapsel på Det Kgl. Bibliotek. Nu kan offentligheden kigge med.
Museum Odense erhverver enestående H.C. Andersen-samling15.4.2026 12:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Museum Odense har erhvervet en yderst fornem og betydningsfuld H.C. Andersen-samling. Samlingen stammer fra den svenske godsejersøn, militærmand og bogsamler Thore Virgin (1886–1957), hvis privatbibliotek var blandt de største og mest eksklusive i Norden. Blandt de 30 genstande i samlingen er bl.a. et manuskript med en længere dedikation til kong Christian 8. samt det håndskrevne originalmanuskript til teaterstykket Maurerpigen.
Stefan Birkebjerg Andersen er ny bestyrelsesformand for Museum Odense9.3.2026 11:56:01 CET | Pressemeddelelse
På et møde fredag den 6. marts 2026 blev tidl. stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen valgt enstemmigt som ny formand for Museum Odenses bestyrelse. Stefan Birkebjerg Andersen er et kendt navn i Odense efter en årrække som statsdirektør, hvor han bl.a. var dybt involveret i Odense omfattende byomdannelse og opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


