SAGA fejrer fem årtiers rockmagi med dansk koncert
2.6.2026 10:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
De progressive rock-ikonerne fejrer næsten 50 år som band med
The Generations Tour 2027, som kan opleves på bandets københavnske hjemmebane i Amager Bio 25. april.

De har solgt millioner af albums, spillet udsolgte arenaer verden over og været pionerer
inden for progressiv rock siden slutningen af 70’erne. Med deres massive synthflader, ikoniske guitarhooks og et katalog fyldt med rockklassikere er SAGA endnu engang klar
til at indtage Danmark.
Det canadiske band har gennem næsten fem årtier udviklet sig til et af de mest respekterede navne inden for melodisk progrock med klassikere som On The Loose, Wind Him Up og The Flyer, mens deres tekniske overskud og storladne liveshows har gjort dem til et kultnavn blandt rockfans verden over.
Bandet slog internationalt igennem med albummet Worlds Apart i 1981, som blev en massiv succes i både Nordamerika og Europa og sikrede dem rotation på MTV samt en Juno Award som “Most Promising Group of the Year” i Canada. Siden har SAGA udgivet mere end 20 studiealbum, solgt over 10 mio. plader og opbygget en loyal fanbase i bl.a. Skandinavien.
SAGA har altid bevæget sig i krydsfeltet mellem progressiv rock, melodisk arena-rock og teknologisk innovation. De var blandt de første rockbands til at eksperimentere med digitale liveoptagelser, interaktive musikudgivelser og visuelle koncertproduktioner — længe før det blev standard i branchen.
I dag består bandet af Michael Sadler, Ian Crichton, Jim Gilmour, Mike Thorne og Mike Borkosky, og med The Generations Tour 2027 markerer bandet både deres lange historie og deres fortsatte relevans som et af genrens mest vedholdende navne.
Publikum kan forvente en aften fyldt med klassiske hits, storslåede arrangementer og den unikke kombination af progrock, melodisk styrke og teknisk overskud, der har gjort SAGA
til en institution gennem snart 50 år, når de indtager Amager Bio i foråret 2027.
SAGA
25. APRIL 2027 – AMAGER BIO, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 4. JUNI 2026 KL. 10.00
BILLETPRIS: 375,- (PLUS 60,- GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Katrine CornellMarketingkoordinator
katrine@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
LUKAS GRAHAM VENDER ENDELIG TILBAGE TIL LANDETS STØRSTE ARENAER I 202710.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På fredag udkommer den danske verdensstjernes femte album, ’Good Times’, og udgivelsen markeres nu med annonceringen af Lukas Grahams første arenashows på dansk grund i otte år, når han indtager Royal Arena den 23. januar og Jyske Bank Boxen den 30. januar.
En metalgigant takker af - Megadeth bringer deres farvel turné til Danmark3.8.2026 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Megadeth annoncerer det europæiske kapitel af deres flerårige globale afskedsturné ”Breakout: Hibernation of the Nations”, og til næste år kommer de ikoniske thrash metal- pionerer til København, hvor danske fans kan være med til at fejre mere end 40 års skelsættende metalhistorie, når bandet indtager K.B. Hallen i selskab med sværvægterne Black Label Society og Testament lørdag 27. marts.
Yndling bringer sit drømmende lydunivers til DR KONCERTHUSET3.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tågede guitarriffs, disede synthflader og en stemme, der føles lige så nær som fjern, har gjort Yndling til et navn, der stille og roligt har fundet lyttere langt uden for Norges grænser. Den 10. november gæster hun DR Koncerthusets studie 3.
Manchester-fænomenet Nemzzz gæster Pumpehuset med sin introspektive UK-rap3.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Manchester har fået en ny rapstjerne. Med sin underspillede stil og karakteristiske lyd har Nemzzz taget den britiske rapscene med storm – og den 10. november kan han opleves i Pumpehuset.
Rapfænomenet EsDeeKid giver stor koncert i Danmark29.7.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en heftig koncert på dette års Roskilde Festival vender den maskerede Liverpool-rapper, EsDeeKid, tilbage til Danmark med en stor indendørs koncert, når han fredag 6. november vælter K.B. Hallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum