Koda ansætter ny økonomichef
1.6.2026 09:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse
Koda har ansat Nanna Grejs Munksgaard som ny økonomichef. Hun skal være med til at styrke Kodas arbejde for et stærkere musikliv og kommer med bred erfaring fra arbejdet med revision, økonomistyring, effektive forretningsgange og bæredygtighed.

Koda arbejder for at sikre komponister, sangskrivere og musikforlag en fair betaling for brugen af deres musik i en tid, hvor tech-giganter, streamingtjenester og nye AI-tjenester udfordrer musikkens grundlæggende rammevilkår og dermed det økonomiske grundlag for dansk musik. Samtidig er der et stort behov for at skabe en mere bæredygtig musikbranche med lige adgang for alle, bedre trivsel og mindre belastning på miljø og klima.
Nanna Grejs Munksgaard tiltræder som ny økonomichef i Koda den 1. juni.
"Som kollektiv forvaltningsorganisation er det helt afgørende, at vi har en høj grad af transparens og en effektiv økonomistyring, så medlemmerne kan have tillid til vores forvaltning af deres indtægter for brug af musik. Derfor er jeg meget glad for at kunne byde Nanna velkommen i Koda. Hun kommer med et højt fagligt niveau og solid erfaring med både revision, compliance og udvikling af forretningsgange. Hun vil få en vigtig rolle i at styrke vores økonomifunktion og understøtte vores strategiske arbejde,” siger Kodas direktør Gorm Arildsen.
Erfaring med revision, compliance og bæredygtighed
Nanna Grejs Munksgaard kommer fra en stilling som Senior Manager i revisionsfirmaet Baker Tilly, hvor hun siden 2014 har arbejdet med revision og rådgivning. Hun blev statsautoriseret revisor i 2023 og er certificeret bæredygtighedsrevisor med viden om bæredygtighedsrapportering, rapporteringsprocesser og relevante standarder og principper på området.
Som økonomichef i Koda får hun ansvar for økonomifunktionen og skal blandt andet bidrage til at styrke interne forretningsgange, compliance og effektivisering samt understøtte ledelsens beslutninger med økonomiske analyser. Hun skal samtidig bidrage til Kodas arbejde med social og miljømæssig bæredygtighed.
Om sin nye stilling i Koda siger Nanna Grejs Munksgaard:
”Jeg ser meget frem til at bidrage til Kodas vigtige arbejde for et stærkere musikliv. Musikbranchen er under hastig forandring, og Koda har høje ambitioner på det økonomiske område og i arbejdet med bæredygtighed i den samlede musikbranche. Jeg motiveres af at drive udvikling og glæder mig til at bringe mine kompetencer og erfaringer i spil, både i det operationelle og i det strategiske arbejde.”
Kontakter
Kasper Sand KjærKommunikationschef, Koda
Tlf:20986323ksk@koda.dkOm Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Tunge erhvervsorganisationer går med i barselsalliance: Understreger behov for politisk handling16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, SMVdanmark og HK Privat tilslutter sig Barselsalliancen, der arbejder for bedre barselsvilkår for kombinatører. Dermed får alliancen opbakning fra nogle af de store aktører på det danske arbejdsmarked. Ifølge alliancen understreger det, at de nuværende barselsregler ikke kun er en udfordring for kulturbranchen, men også for iværksætteri og et arbejdsmarked, hvor flere arbejder på nye måder.
Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.
Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum