Livredderne er klar til endnu en badesæson i havnen i København
1.6.2026 09:00:08 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Mandag den 1. juni åbner den officielle badesæson i København. I år bliver sikkerheden styrket med livreddere på Sandkaj Badezone, mens havneværterne allerede sejler fra den 2. juni i forbindelse med Havnedagen.

Årets sommerbadesæson i København begynder, når de rød-gule flag i dag hejses ved byens havnebade og badeanlæg. Sommeren igennem vil Københavns Kommunes livreddere være til stede for at skabe tryghed for de mange københavnere og besøgende, der søger mod vandet.
I år bliver indsatsen udvidet, så der også vil være livreddere ved Sandkaj i Nordhavn – et af byens mest populære badeanlæg.
”Københavnerne har taget livet ved og i vandet til sig lige siden vi åbnede det første havnebad for snart 25 år siden, og hvert år bruger tusindvis af mennesker havnen til både badning, motion og afslapning. Derfor er det vigtigt, at vi følger med udviklingen og skaber fortsat tryggere rammer. Det gør vi blandt andet ved at udvide med livreddere på Sandkaj Badezone fra i år,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Christopher Røhl (RV).
Livredderne vil være til stede dagligt fra kl. 10 til 18 ved havnebadene på Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen samt ved Sandkaj Badezone frem til den 31. august. På byens resterende bade- eller dyppezoner føres der kun tilsyn.
Havneværterne er tilbage på vandet
Allerede fra tirsdag den 2. juni kommer havneværterne tilbage i havnen i forbindelse med Havnedagen. Havneværterne sejler gennem sommeren torsdag til søndag til rundt i havnen og er med til at skabe tryghed, vejlede brugerne og forebygge farlige situationer på vandet. I skolernes sommerferie sejler de alle dage.
”Havnen bliver mere og mere aktiv om sommeren, og derfor spiller havneværterne en vigtig rolle for at fremme livet i vores fælles store blå byrum. De er synlige på vandet, hjælper med dialog og bidrager til, at både badende, sejlende og øvrige brugere kan nyde havnen på en tryg måde,” siger Christopher Røhl.
Livreddere på strandene følger senere på måneden
Fra den 23. juni til slut august vil der også være livreddere på Amager Strand og Svanemøllestranden som en del af sommerberedskabet. Her vil livredderne være til stede i takt med, at skolerne går på sommerferie, og endnu flere søger mod strandene.
Københavns Kommune opfordrer samtidig alle badegæster til at bade med omtanke, holde øje med skiltning og orientere sig om vandkvaliteten, inden de går i vandet.
Læs mere om kystlivredningstjenesten i Københavns Kommune: Om kystlivredningstjenesten | SvømKBH
Læs mere om de sejlende havneværter: De sejlende Havneværter | SvømKBH
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum