ADP A/S

Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

30.5.2026 13:59:11 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse

Del

Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte i dag, lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen.

Et stemningsbillede foran isvognen, kaffevognen og pølsevognen fra Åben Havn på Nyborg Havn.
Et stemningsbillede foran isvognen, kaffevognen og pølsevognen fra Åben Havn på Nyborg Havn. PR-foto: ADP

Med let forplejning, aktiviteter for børn og mulighed for indsigt i havnens daglige drift dannede Nyborg Havn den 30. maj rammen om et arrangement, der samlede lokalsamfundet og satte fokus på havnens fremtid.

Arrangementet blev indledt med velkomst fra Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, og Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune, som begge orienterede om processen bag havneudvidelsen i Nyborg.

– ADP er en organisation i kraftig udvikling på tværs af alle selskaberne – herunder på Nyborg Havn. Den øgede aktivitet på Nyborg Havn skaber ringe i vandet for erhvervsudviklingen i hele kommunen og understøtter bl.a. bygge- og anlægssektoren på Fyn med råstoffer til infrastruktur- og byggeprojekter. Det er en rolle, Nyborg Havn skal fortsætte med at udfylde i fremtiden, og derfor er processen for en udvidelse af havnen nu igangsat, udtaler Kenneth Muhs.

Forventet fordobling i fast bulk i år

Fast bulk – herunder sten, sand, grus og skærver – er en godstype, der forventes at fylde markant mere på Nyborg Havn i de kommende år.

– Nyborg Havn ligger direkte ud til den internationale sejlrute i Storebælt og er en attraktiv indgangsport bl.a. for import af råstoffer. Det afspejler sig i den øgede aktivitet inden for fast bulk, hvor vi forventer en fordobling i 2026 sammenlignet med 2025. For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel er der behov for en kapacitetsudvidelse, og vi har derfor igangsat en proces med en miljøkonsekvensrapport, som skal sikre, at en udvidelse sker ansvarligt, siger Rune D. Rasmussen.

Havnen åbnede op for nysgerrige borgere

I løbet af arrangementets 2,5 timer åbnede Nyborg Havn og en række af de virksomheder, der har hjemsted på havnen, dørene og gav borgerne et unikt indblik i havnens dagligdag.

Blandt højdepunkterne var J.A. Shippings fremvisning af deres undervandsrobot, rundvisning i Ib Andresens moderne stålterminal samt præsentation af ADP's dykkerbil og -udstyr og meget mere.

– Det er vigtigt for os at give noget tilbage til de lokalsamfund, vi er en del af. Havne er ofte lukkede miljøer, og i lyset af den geopolitiske situation i verden ser vi kun den tendens fortsætte. Derfor var det særligt meningsfuldt at kunne åbne op og vise, hvad der dagligt finder sted bag hegnet. Mange kommuner er med rette stolte af deres havn – havne er vitale for forsyningssikkerheden og et levende erhvervsliv – og vi var glade for at kunne invitere indenfor og synliggøre en del af den rolle, Nyborg Havn spiller, afslutter Rune D. Rasmussen.

Faktaboks: Processen for havneudvidelsen

ADP har fremsendt et afgrænsningsnotat til Nyborg Kommune, der er myndighed på land, og Trafikstyrelsen, der varetager myndighedsrollen på vandet. Begge myndigheder skal nu bidrage med input til afgrænsningsnotatet, så den kommende miljøkonsekvensvurdering undersøger de rette ting forud for selve havneudvidelsen.

Når afgrænsningsnotatet er endeligt, sender ADP opgaven i udbud og forventer at have valgt en rådgiver, der kan påbegynde miljøkonsekvensvurderingen ultimo 2026.

Havneudvidelsen i tal

  • Cirka 135.000 m2 nyt havneareal
  • Ny kajlængde på 375 m
  • 11 m vanddybde

Kontakter

Billeder

Et stemningsbillede foran isvognen, kaffevognen og pølsevognen fra Åben Havn på Nyborg Havn.
Et stemningsbillede foran isvognen, kaffevognen og pølsevognen fra Åben Havn på Nyborg Havn.
PR-foto: ADP
Download
Billede fra en kran på Nyborg Havn, hvor der lørdag, 30. maj 2026, var flere hundrede besøgende.
Billede fra en kran på Nyborg Havn, hvor der lørdag, 30. maj 2026, var flere hundrede besøgende.
PR-foto: ADP
Download
Kenneth Muhs, borgmester Nyborg Kommune, holder tale foran de fremmødte til infomøde om havneudvidelsen på Nyborg Havn ifm. Åben Havn-arrangementet.
Kenneth Muhs, borgmester Nyborg Kommune, holder tale foran de fremmødte til infomøde om havneudvidelsen på Nyborg Havn ifm. Åben Havn-arrangementet.
PR-foto: ADP
Download
Rune D. Rasmussen, CEO ADP, holder tale foran de fremmødte til infomøde om havneudvidelsen på Nyborg Havn ifm. Åben Havn-arrangementet.
Rune D. Rasmussen, CEO ADP, holder tale foran de fremmødte til infomøde om havneudvidelsen på Nyborg Havn ifm. Åben Havn-arrangementet.
PR-foto: ADP
Download
Der var mulighed for at kigge på planerne for havneudvidelsen på plancherne, der var hængt op i teltet.
Der var mulighed for at kigge på planerne for havneudvidelsen på plancherne, der var hængt op i teltet.
PR-foto: ADP
Download

Følg pressemeddelelser fra ADP A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ADP A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye