96 af 98 kommuner får færre unge de næste ti år: Truer især virksomheder uden for de store byer
8.6.2026 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Danmark står til at miste omkring 66.000 unge frem mod 2036, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Udviklingen rammer over hele landet, men især i land- og udkantskommuner, hvor det vil forværre manglen på arbejdskraft.

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af 16 til 25-årige falder i 96 ud af 98 kommuner de kommende 10 år frem mod 2036. Samlet set bliver der omkring 66.000 færre unge i Danmark, svarende til knap hver tiende ung.
Udviklingen bekymrer SMVdanmark, fordi den rammer hårdest i de dele af landet, hvor mange virksomheder allerede har svært ved at rekruttere medarbejdere.
”Når ungdomsårgangene bliver mindre, får virksomhederne sværere ved at finde lærlinge, unge medarbejdere og kvalificeret arbejdskraft. Det vil kunne mærkes mange steder i landet, hvor virksomhederne allerede kæmper med rekruttering,” siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.
Faldet rammer skævt
Kun Rødovre og Skanderborg står til at få flere unge i perioden. Resten af landet går tilbage, men faldet er langt fra jævnt fordelt. De største procentuelle fald findes i landkommuner, hvor op mod hver fjerde ung forsvinder.
”Vi risikerer en situation, hvor forskellen mellem land og by bliver endnu større. Mange virksomheder uden for de største byer får et mindre rekrutteringsgrundlag samtidig med, at de lokale uddannelsesmiljøer kommer under pres,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Ifølge analysen er de ti hårdest ramte kommuner alle landkommuner.
Behov for politisk handling
SMVdanmark peger på, at færre unge vil betyde færre til uddannelserne, færre til arbejdsmarkedet og et mindre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne.
”Vi savner, at man for alvor fremlægger politiske løsninger, der tager højde for den udvikling, vi står overfor. Det handler blandt andet om international rekruttering og om at sikre bæredygtige uddannelsestilbud i hele landet. Samtidig bør tallene mane til forsigtighed i forhold til at lempe stigningen i pensionsalderen. Ellers risikerer vi, at virksomheder i store dele af Danmark får endnu sværere ved at vokse og udvikle sig,” siger Kasper Munk Rasmussen.
SMVdanmark opfordrer til, at de demografiske udfordringer med færre unge bliver et vigtigt politisk fokus i den kommende regeringsperiode. Det bør være et område, som regeringen adresserer i den kommende 2035-plan.
Fakta:
- Antallet af 16 til 25-årige falder med omkring 66.000 personer fra 2026 til 2036.
- Det svarer til knap 9 pct. af aldersgruppen.
- 96 ud af 98 kommuner forventes at få færre unge.
- Kun Rødovre og Skanderborg forventes at få flere unge.
- De største procentuelle fald findes udelukkende i landkommuner.
Udvikling i antallet af unge (16-25-årige) frem mod 2036
| Kommune | Absolut udvikling - antal unge | Procentvis udvikling |
| Fanø | -57 | -25,68 |
| Læsø | -22 | -22,68 |
| Struer | -484 | -22,60 |
| Lemvig | -398 | -21,37 |
| Samsø | -40 | -19,70 |
| Kalundborg | -951 | -19,60 |
| Langeland | -165 | -19,25 |
| Lolland | -634 | -19,20 |
| Skive | -895 | -18,94 |
| Odsherred | -521 | -18,86 |
| Nordfyns | -494 | -17,74 |
| Ringkøbing-Skjern | -1076 | -17,49 |
| Gribskov | -651 | -17,33 |
| Vordingborg | -718 | -16,83 |
| Ærø | -71 | -16,17 |
| Frederikshavn | -842 | -16,15 |
| Haderslev | -977 | -16,13 |
| Hørsholm | -379 | -16,03 |
| Frederikssund | -749 | -15,97 |
| Halsnæs | -463 | -15,91 |
| Morsø | -312 | -15,75 |
| Viborg | -1745 | -15,38 |
| Norddjurs | -585 | -15,35 |
| Assens | -591 | -15,30 |
| Nyborg | -515 | -15,19 |
| Hjørring | -980 | -15,17 |
| Middelfart | -573 | -14,89 |
| Faxe | -569 | -14,76 |
| Gentofte | -1238 | -14,23 |
| Faaborg-Midtfyn | -694 | -14,11 |
| Kerteminde | -295 | -13,93 |
| Vesthimmerlands | -495 | -13,91 |
| Mariagerfjord | -558 | -13,88 |
| Helsingør | -888 | -13,83 |
| Guldborgsund | -765 | -13,71 |
| Jammerbugt | -497 | -13,69 |
| Sorø | -407 | -13,65 |
| Bornholm | -408 | -13,08 |
| Sønderborg | -1081 | -12,96 |
| Hedensted | -625 | -12,84 |
| Slagelse | -1193 | -12,78 |
| Favrskov | -635 | -12,76 |
| Næstved | -1217 | -12,69 |
| Vejen | -568 | -12,59 |
| Tønder | -450 | -12,53 |
| Aabenraa | -758 | -12,40 |
| Varde | -600 | -12,08 |
| Køge | -831 | -11,91 |
| Thisted | -524 | -11,71 |
| Holbæk | -942 | -11,46 |
| Ikast-Brande | -534 | -11,28 |
| Fredericia | -644 | -11,20 |
| Ringsted | -460 | -11,19 |
| Rudersdal | -695 | -11,00 |
| Billund | -317 | -11,00 |
| Holstebro | -744 | -10,13 |
| Brønderslev | -366 | -10,05 |
| Kolding | -1174 | -9,96 |
| Odder | -223 | -9,61 |
| Frederiksberg | -1460 | -9,49 |
| Albertslund | -370 | -9,41 |
| Randers | -1031 | -9,06 |
| Herning | -947 | -8,92 |
| Roskilde | -1034 | -8,88 |
| Hillerød | -560 | -8,64 |
| Lyngby-Taarbæk | -733 | -8,47 |
| Egedal | -381 | -8,34 |
| Odense | -2856 | -8,22 |
| Syddjurs | -321 | -8,19 |
| Allerød | -208 | -8,01 |
| Esbjerg | -1056 | -7,94 |
| Stevns | -155 | -7,43 |
| Aalborg | -2635 | -7,31 |
| Glostrup | -218 | -7,08 |
| Fredensborg | -270 | -6,78 |
| Dragør | -83 | -6,76 |
| Gladsaxe | -584 | -6,58 |
| Rebild | -184 | -6,46 |
| Aarhus | -4482 | -6,19 |
| København | -5998 | -5,66 |
| Vejle | -749 | -5,39 |
| Svendborg | -333 | -5,20 |
| Høje-Taastrup | -384 | -5,19 |
| Silkeborg | -558 | -5,07 |
| Lejre | -141 | -5,00 |
| Greve | -273 | -4,78 |
| Vallensbæk | -105 | -4,75 |
| Ishøj | -147 | -4,49 |
| Herlev | -127 | -3,38 |
| Ballerup | -187 | -3,02 |
| Horsens | -280 | -2,35 |
| Furesø | -88 | -2,17 |
| Solrød | -54 | -2,16 |
| Hvidovre | -94 | -1,47 |
| Brøndby | -55 | -1,04 |
| Tårnby | -38 | -0,79 |
| Skanderborg | 58 | 0,91 |
| Rødovre | 66 | 1,27 |
Kilde: SMVdanmark på baggrund af Danmarks Statistik, april 2026.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenBranche- og uddannelseschef
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum