Hospitalet får ny professor i udredning af hjertesygdom
2.6.2026 09:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Ph.d. Simon Winther er udnævnt til klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Med udnævnelsen bliver han den tredje professor ved Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom på Regionshospitalet Gødstrup – og hospitalets 10. professor.

Simon Winther forsker i, hvordan patienter med sygdomme i hjertets kranspulsårer kan udredes mere præcist og individuelt. Sygdommene skyldes typisk forkalkning i de årer, der forsyner hjertet med blod, og de kan give brystsmerter, åndenød og øget risiko for alvorlig hjertesygdom.
Hans forskning har særligt fokus på ikke-invasive metoder til at diagnosticere hjertesygdom. Det vil sige undersøgelser, der kan give vigtig viden om hjertet uden indgreb i kroppen. Et centralt område er CT-skanninger af hjertet.
- Mit mål er at forbedre den individualiserede diagnostik, reducere unødvendige undersøgelser og styrke præcisionen i udredning og behandling af patienter med mistænkt eller kendt koronarsygdom, siger Simon Winther.
Skal styrke forskningsmiljøet i Gødstrup
Professoratet er støttet af Region Midtjylland og skal være med til at styrke et internationalt forskningsmiljø inden for avanceret diagnostik af hjertesygdom og kunstig intelligens.
Simon Winther er blandt andet involveret i projektet Dan-NICAD om diagnostik og risikovurdering af patienter, der undersøges for hjertesygdom. Han leder desuden CCT-AI-projektet, som er støttet af Novo Nordisk Fonden og udvikler AI-modeller baseret på CT-skanninger af hjertet.
Målet er, at kunstig intelligens og mere præcise billeddiagnostiske metoder på sigt kan hjælpe lægerne med at vurdere patienternes risiko mere nøjagtigt og målrette brugen af avancerede undersøgelser i klinikken.
Simon Winther er uddannet læge, dr.med. og ph.d. Stillingens titel er klinisk professor i personlig udredning og behandling af patienter med kronisk koronarsyndrom. Han tiltræder professoratet den 1. juli 2026.
Nøgleord
Kontakter
Klinisk professor Simon Winther
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Regionshospitalet Gødstrup, Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom
Telefon: 25 12 10 10
Mail: simwin@rm.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Åbent Hospital blev til børnenes hospital7.9.2026 10:48:32 CEST | Pressemeddelelse
850 børn og voksne var søndag den 6. september forbi hospitalet i Gødstrup. Heldigvis ikke fordi de var syge eller kommet til skade, men fordi de havde valgt at bruge dagen på Åbent Hospital.
Ny cheflæge til afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler2.9.2026 09:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Maria Cathrine C. V. Schmidt tiltræder som ny cheflæge i afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup den 19. oktober 2026.
Borgere inviteres til at sætte retning for fremtidens sundhedsvæsen i Vestjylland2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I september inviterer Sundhedsråd Vestjylland til en række borgermøder om fremtidens sundhedsvæsen. Borger- og patientperspektivet fra møderne skal indgå i arbejdet for den kommende nærsundhedsplan for Sundhedsområde Vestjylland.
Der bliver oplevelser for store og små til Åbent Hospital i Gødstrup31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøv at give hjertemassage, få målt dit blodsukker og få bamsen undersøgt på bamsehospitalet. Det er blot nogle af de mange ting, du kan opleve, når Regionshospitalet Gødstrup slår dørene op til Åbent Hospital søndag den 6. september.
Stor undersøgelse af børns blodtryk udvides til Aalborg17.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.600 børn i Herning Kommune har allerede deltaget i en stor undersøgelse af børns blodtryk. Nye bevillinger bringer projektet tættere på målet om 10.000 børn, og udvider undersøgelsen til Aalborg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum