Haveselskabet

Grønt, ægte og skabt med passion – her er årets store havefestival

29.5.2026 13:00:51 CEST | Haveselskabet | Pressemeddelelse

Del

I weekenden 6.-7. juni åbner 150 haveejere over hele landet havelågen og inviterer indenfor til Haveselskabets årlige Havefestival. Festivalen gør op med  perfekthedskulturen og gamle ideer om, hvordan 'en rigtig have' skal se ud. Det er flot, ægte og personligt, og dét gør det til en helt særlig oplevelse, lyder det fra Haveselskabet.

Tusindvis af danskere tager hvert år på besøg i en åben have under Haveselskabets havefestival og møder andre haveejere og får inspiration til deres egne haver. Her er det Haven i Højelse nær Køge.
Tusindvis af danskere tager hvert år på besøg i en åben have under Haveselskabets havefestival og møder andre haveejere og får inspiration til deres egne haver. Her er det Haven i Højelse nær Køge. Anette Weber – Haven i Højelse / Haveselskabet

Vi bor tæt på hinanden, men kender sjældent hinanden. Naboens have er i dag noget af det tætteste, vi kommer på noget ukendt i vores hverdag og lokalområde. For hvordan mon de har gjort derinde? Har de køkkenhave og roser eller vilde områder og ingen græsplæne?

Nu åbner 150 haveejere over hele landet havelågen for nysgerrige sjæle. Det sker, når Haveselskabets afholder sin årlige Havefestival, og haveejere med et ’åbent have’-skilt på lågen byder indenfor og giver mulighed for at se, hvordan de har indrettet sig i haven. 

Det er en ganske særlig oplevelse at træde ind gennem en fremmed havelåge, forklarer Bente Enert, presse- og kommunikationschef i Haveselskabet. 

"Det er noget helt andet end at se en poleret have på Instagram, hvor ikke et græsstrå stritter forkert. Her bag havelågerne er det helt almindelige mennesker, der viser deres personlige, private have frem,” siger hun. 

Skabt af private mennesker til at fungere i hverdagen 

Ikke to haver er ens. Der er romantiske haver og selvforsynende haver, haver med fokus på biodiversitet og haver, som ikke har en særlig stil. Fælles for dem er, at de er skabt af private mennesker til at fungere i hverdagen. 

”Det er smukke haver, unikke haver og haver, der er blevet kælet for og lagt timer i at pleje. Men det er også virkelige haver forstået på den måde, at mange af dem har skæve hjørner med eksperimenter eller planter, som måske ikke er synderligt fotogene, men som ejerne har en stor kærlighed til, og som derfor gør en verden til forskel i netop denne have. Det er ikke nødvendigvis perfekt, men det er flot, ægte og personligt, skabt af passion og kærlighed, og dét gør det til en helt særlig oplevelse," siger Bente Enert og tilføjer, at hun altid selv kommer hjem fra de åbne have-besøg med masser af inspiration og nye ideer til sin egen have.

Ingen perfekthedskultur – vi møder hinanden i øjenhøjde

Haveselskabets Havefestival er med til at gøre op med den perfekthedskultur, som mange stadig forbinder ’rigtige haver’ med – den gamle idé om at alt skal se ud på en bestemt måde, at græsset skal have en bestemt længde, og hækken klippes efter en bestemt skabelon.  

"I Haveselskabet oplever vi en enorm åbenhed blandt vores medlemmer overfor, hvad vi hver især vil med vores haver i dag. Vi ser, at haveejerne i stigende grad tør dele med hinanden, når de gør tingene på en ny måde, eller når alting ikke altid lykkes derude. Det er det bedste ved at gå ind ad en af de mange åbne havelåger – vi møder hinanden i øjenhøjde og kan dele vores erfaringer uden en forventning om, at alting skal være ’rigtigt’ eller perfekt," siger Bente Enert. 

I år er det 15. gang, at Haveselskabet afholder sin landsdækkende havefestival. Hvert år ligger den i en ny weekend, for der er forskel på at opleve en have i juni med blomstrende stauder og buske, i april med tulipaner og påskeliljer eller i august med roser og frugt på træerne. 

Læs mere og find de åbne haver, du gerne vil besøge på: Haveselskabet.dk/havefestival/ Her kan du også se åbningstider og vilkår for besøg i de enkelte haver. 

På besøg til åben have i Eges Have, Aalborg. Ege Bech / Haveselskabet

De store havetrends

Haveselskabets Havefestival handler at dele glæden ved sin have og inspirere hinanden til, hvordan vi kan indrette os derude. Men man kan som regel også se, hvordan nye trends finder vej ud i haverne og præger snakken haveejerne imellem. Tre af de helt store trends, som præger haveverdenen netop nu og optager mange haveejere, er: 

  • Sundhed i haven Ny forskning peger på, at haven er sund for os, og at haven er et af de mest effektive steder i hverdagen for ro, nærvær og genopladning. På Chelsea Flower Show i maj kunne man se, at det også optager førende havedesignere, når de indretter haver. ”Vi taler meget om mental sundhed og om at skabe plads til det i hverdagen og i det offentlige rum, men vi overser, hvor vigtig en rolle, vores private haver spiller her,” siger Bente Enert.
  • Biodiversitet og æstetik i haven En vild have behøver ikke se rodet ud, og en pæn have kan sagtens være god for biodiversitet. ”Mange tænker, at de to ting er hinandens modsætninger, men rundt om i haverne ser vi stribevis af eksempler på det modsatte. Der er masser af inspiration at hente i de åbne haver, hvis man gerne både vil gøre noget godt for naturen og have en ’pæn have’,” siger Bente Enert. 
  • Den spiselige have De seneste år er interessen for at dyrke køkkenhave vokset gevaldigt blandt danske haveejere. ”Vi ser i vores medlemsundersøgelse, at mange har fokus på selvforsyning, og at flere og flere kan lide at vide, hvordan deres mad er blevet til. Men vi hører også, at køkkenhaven for mange på lige fod med resten af haven har en næsten terapeutisk og afstressende effekt og er god mod dagligdagens stress og jag,” siger Bente Enert. 

Find en åben have

haveselskabet.dk/havefestival kan du finde en oversigt over årets åbne haver med beskrivelse af den enkelte have og lidt billeder derfra. Du kan også se praktiske oplysninger som åbningstider, om haven er kørestolsvenlig og om man må tage hunden med på besøg – eller om der er salg af frø og stiklinger eller kaffe på kanden til besøgende. 

Mange haver holder åbent flere weekender i årets løb. Der er 150 åbne haver til havefestivalen den 6.-7. juni – fordelt i helt landet:

Nordjylland: 25

Midtjylland: 33

Sønderjylland: 11

Hovedstaden: 27

Sjælland: 26

Fyn: 28

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tusindvis af danskere tager hvert år på besøg i en åben have under Haveselskabets havefestival og møder andre haveejere og får inspiration til deres egne haver. Her er det Haven i Højelse nær Køge.
Tusindvis af danskere tager hvert år på besøg i en åben have under Haveselskabets havefestival og møder andre haveejere og får inspiration til deres egne haver. Her er det Haven i Højelse nær Køge.
Anette Weber – Haven i Højelse / Haveselskabet
Download
Åben have hos Mette Løber i Bønnerup Strand
Åben have hos Mette Løber i Bønnerup Strand
Mette Løber – Haveselskabet Norddjurs / Haveselskabet
Download
På besøg til åben have i Eges Have, Aalborg.
På besøg til åben have i Eges Have, Aalborg.
Ege Bech / Haveselskabet
Download
Under Haveselskabets årlige Havefestival åbner hundredevis af haveejere lågen og inviterer indenfor, så man kan gå på opdagelse og blive inspireret af hinandens haver og dele haveglæden med andre.
Under Haveselskabets årlige Havefestival åbner hundredevis af haveejere lågen og inviterer indenfor, så man kan gå på opdagelse og blive inspireret af hinandens haver og dele haveglæden med andre.
Haveselskabet
Download

Links

Om Haveselskabet

Haveselskabet udgiver magasinet HAVEN og er en almennyttig forening med 25.000 engagerede medlemmer og 650 frivillige, der sammen arbejder for en grønnere, sundere og mere bæredygtig fremtid. Læs mere på haveselskabet.dk

Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter. https://haveselskabet.dk

Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet

Haveselskabet gik til kamp mod pesticidrester i gødning: Nu kan haveejerne dyrke grøntsager med større ro i maven24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark har indført praksisforbud over for pesticidrester i gødning og jord til grøntsager og andre følsomme planter. Det sker, efter Haveselskabet på vegne af frustrerede haveejere undersøgte gødning, som ødelagde planterne i stedet for at styrke dem. En kæmpe sejr for forbrugerne, at reglerne nu skærpes, lyder det fra Haveselskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye