Nyt projekt skal styrke beskyttelsen af truede marsvin i Østersøen

Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i Østersøen. Men de små hvaler er under pres. I Østersø-regionen findes der to adskilte bestande: bestanden i den indre Østersø og bestanden i Bælthavet.

Bestanden i den indre Østersø blev senest optalt i 2011-2013 til kun omkring 500 individer og er vurderet som ’Kritisk truet’. Bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang og er opført som ’Truet’ på HELCOMs rødliste.

“Begge bestande er udsat for menneskeskabte trusler såsom bifangst, fødemangel, forurening og undervandsstøj. Men indtil nu er der kun iværksat begrænsede beskyttelsesforanstaltninger,” siger Signe Sveegaard, seniorrådgiver og projektleder ved Aarhus Universitet. “Derfor ønsker vi at skabe et solidt vidensgrundlag, der kan understøtte en effektiv forvaltning fremover,” siger hun.

Ny viden skal beskytte marsvinene
Det nye forskningsprojekt CUMBIAH – Conservation Union for Management of the Baltic Harbour Porpoise Populations and their Habitat – skal samle og udvikle ny viden om marsvinenes bestande, trusler og levesteder. Målet er at skabe et stærkere videnskabeligt grundlag for fremtidige beskyttelsestiltag i Østersø-regionen.

En central del af projektet bliver analyse af nye akustiske data indsamlet i 2024 og 2025. De data skal give forskerne bedre viden om marsvinenes nuværende bestandsstørrelser, udvikling, udbredelse og tæthed. Akustisk overvågning er vigtig, fordi marsvin orienterer sig og finder føde ved hjælp af kliklyde, som kan registreres med undervandsmikrofoner.

Projektet skal også forsøge at udvikle metoder til akustisk at identificere marsvinekalve. Det kan få stor betydning for arbejdet med at kortlægge, hvornår og hvor marsvinene kælver, og hvilke områder der er særligt vigtige som yngleområder. ”Den viden kan gøre det lettere at beskytte de mest følsomme områder og sæsoner for denne truede bestand” forklarer Signe Sveegaard

Samtidig skal miljø-DNA, såkaldt eDNA, bruges til at undersøge levestedernes kvalitet og forekomsten af byttefisk. eDNA er genetiske spor, som dyr og planter efterlader i vandmiljøet. Ved at analysere vandprøver kan forskerne få viden om, hvilke arter der findes i et område, uden nødvendigvis at skulle fange eller observere dem direkte.

Overvågning af strandede marsvin og obduktioner skal give ny indsigt i dyrenes sundhedstilstand. ”Det gælder blandt andet ernæringstilstand, køn, reproduktiv status, sygdomme og dødsårsager. Den type viden er vigtig for at forstå, hvilke pres bestandene er udsat for, og hvordan forskellige trusler påvirker dyrene;” siger Signe Sveegaard.

Genetiske data skal desuden bruges til at fastslå, hvilken bestand de enkelte marsvin stammer fra, vurdere den genetiske diversitet og bidrage til estimater af bestandsstørrelser og udvikling. Det er særligt vigtigt i en region, hvor flere bestande kan forekomme relativt tæt på hinanden, men hvor deres bevaringsstatus og behov for beskyttelse kan være forskellige.

Projektet vil også se nærmere på menneskelige aktiviteter i havet. Oplysninger om fiskeriintensitet skal bidrage til at vurdere risikoen for bifangst, mens målinger af undervandsstøj fra byggeprojekter og seismiske undersøgelser skal sammenholdes med marsvinenes udbredelse og tæthed. Målet er at identificere områder, hvor marsvinene er særligt udsatte, og hvor der derfor kan være behov for særlige beskyttelsestiltag.

CUMBIAH samler fjorten partnere fra Danmark, Tyskland, Sverige, Estland, Finland og Litauen. De danske partnere er Aarhus Universitet, NIRAS og Museum Vest. Projektet løber over fem år og er finansieret af det tyske forbundsministerium for miljø, klimaindsats, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed med midler afsat til marin naturbeskyttelse under loven om offshore vindenergi.

For de kritisk truede marsvin i den indre Østersø og de truede marsvin i Bælthavet kan det blive afgørende, at ny viden omsættes til målrettet beskyttelse af både dyrene og de levesteder, de er afhængige af.

Hvis du vil høre mere om marsvin i danske farvande og er til Naturmødet i Hirtshals, kan du fredag d. 28.5 kl 15:10 høre Sigen Sveegaard fortælle om ”Marsvin i et presset hav” i AU teltet, stand 50. Find kort over Naturmødet her: https://naturmoedet.dk/Media/639141709706561717/WebKortNM26.pdf

Faktaboks: CUMBIAH

Fuldt navn: Conservation Union for Management of the Baltic Harbour Porpoise Populations and their Habitat

Formål: At skabe ny viden om marsvinenes bestandsstruktur, udbredelse, trusler og levesteder, så landene omkring Østersøen kan udvikle mere effektive beskyttelsestiltag.

Fokusområder:

• Analyse af nye akustiske data fra 2024 og 2025 for at estimere bestandens størrelse
• Udvikling af metode til at identificere marsvinekalve akustisk
• Kortlægning af vigtige kælvnings- og yngleområder
• Undersøgelse af levestedskvalitet og byttefisk med miljø-DNA
• Overvågning og obduktion af strandede marsvin
• Genetiske analyser af bestandstilhørsforhold og diversitet
• Vurdering af bifangstrisiko og påvirkning fra undervandsstøj

Varighed: Fem år

Partnere: Fjorten partnere fra Danmark, Tyskland, Sverige, Estland, Finland og Litauen. De danske partnere er Aarhus Universitet, NIRAS og Museum Vest.

Finansiering: Det tyske forbundsministerium for miljø, klimaindsats, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed med midler afsat til marin naturbeskyttelse under loven om offshore vindenergi. Dataindsamlingen i 2024 og 2025 er finansieret af de enkelte lande, i Danmark af Aage V. Jensens Fonde og Miljøstyrelsen.

Kontakt:

Aarhus Universitet: Seniorrådgiver Signe Sveegaard, ssv@ecos.au.dk, 28951664

NIRAS: Seniorkonsulent Line A. Kyhn, liak@niras.dk, 30183148

Museum Vest: Fagchef for Naturhistorie, Charlotte Bie Thøstersen, cbt@musvest.dk, 2964 1388