Hvem skal være Årets Randersborger 2026?
4.6.2026 12:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Nu kan du give dit bud på, hvem der skal modtage hæderen som Årets Randersborger 2026. Frem til den 21. juni har alle mulighed for at indsende forslag til, hvem der i særlig grad har gjort en forskel for Randers Kommune det seneste år.

Det kan være en person – eller et makkerpar – der har skabt positiv omtale af byen, taget initiativ til nye tiltag, sat Randers på landkortet eller bidraget til fællesskabet og udviklingen i området. Indsatsen kan komme fra erhvervslivet, kulturlivet, sportens verden eller et helt fjerde sted – det afgørende er, at der er gjort noget nyt og bemærkelsesværdigt for kommunen og dens borgere.
Årets Randersborger er en hæderspris, som Randers Kommune har uddelt siden 1977. Prisen tildeles personer, der har skabt positiv udvikling i kommunen, og alle kan indsende forslag i den åbne indstillingsperiode.
De seneste år er hæderen blandt andet gået til makkerparret Christian Degn og Ronnie Bach for deres arbejde med festivalen Blå Sol (2025), Rina Hansen fra Rhanders Handsker (2024), samt til Asser Øllgaard og Brian Rasmussen fra Randers Regnskov (2020).
Alle indkomne forslag vurderes af Randersborger-Komitéen, der består af fem byrådsmedlemmer samt repræsentanter fra Business Randers, Kulturelt Samvirke og Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR). Titlen som Årets Randersborger bliver overrakt ved åbningen af Randers Festuge den 8. august 2025. Med prisen følger et diplom, blomster og en gave.
Du kan læse mere og indsende dit forslag på www.randers.dk/randersborger
Kontakter
Mette Bertelsen, eventchef i Randers Kommune
Tlf: 51562004
Mail: mette.bertelsen@randers.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
Pas på de nye skolebørn i trafikken og vis ekstra hensyn ved skolestart10.8.2026 09:12:10 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne har efter sommerferien igen slået dørene op, og 994 børn er begyndt i 0. klasse i Randers Kommune. For nogen af dem er det første gang, de selv skal færdes i trafikken på vej til og fra skole. Derfor opfordrer Randers Kommune alle trafikanter til at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum