Trafikale udfordringer på Amager – sæt ekstra tid af til transport
29.5.2026 07:22:16 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Der er i øjeblikket mange større vejarbejder i gang på Amager, og det skaber udfordringer for trafikken. Bilister opfordres til at beregne ekstra rejsetid i de kommende uger.
Trafikken på Amager er i øjeblikket særligt påvirket af to store projekter:
- Energinets etablering af nye højspændingsforbindelser på tværs af Amager (https://energinet.dk/anlaegsprojekter/projektliste/kbh31-32/)
- Sund & Bælts udvidelse af Øresundsmotorvejen (https://sundogbaelt.dk/forbindelser/oeresundsmotorvejen/)
Energinets projekt er et omfattende og teknisk komplekst arbejde, som er nødvendigt for at sikre den fremtidige elforsyning i hovedstadsområdet. Arbejdet foregår over længere strækninger på tværs af Amager og vil derfor i perioder påvirke trafikken mærkbart.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen er et statsligt projekt, som udføres af Sund & Bælt. Motorvejen er en statsvej, og projektet ligger derfor uden for Københavns Kommunes ressort og beslutningskompetence. Der er tale om et flerårigt anlægsprojekt, som ligeledes påvirker fremkommeligheden på Amager.
Forvaltningen er i løbende dialog med de involverede aktører med henblik på at koordinere arbejderne bedst muligt og begrænse generne mest muligt. På trods af koordinering er det dog ikke muligt helt at undgå samtidige påvirkninger, når flere store og langvarige projekter foregår i samme område. Det forklarer områdechef i Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen Jane Snog:
“Vi forstår godt frustrationen over den nuværende trafiksituation på Amager. Vi arbejder hele tiden på blive bedre til at koordinere vejarbejder i København. Men store statslige infrastrukturprojekter er nødvendige for, at byen kan fungere – og derfor svære at flytte rundt på. Vi er i dialog med de andre aktører for at se, om der kan gøres noget for at bedre situationen nu og her. Og så forventer vi, at situationen vil forbedre sig, efterhånden som bilisterne vænner sig til vejarbejderne og finder andre veje.”
Aktuelt forventer forvaltningen, at dele af arbejderne vil være afsluttet op til sommerferien, og at det vil mindske de trafikale udfordringer. Men også, at trafikken på Amager vil være påvirket i en længere periode fremover, og der må derfor i perioder forventes længere rejsetid, på grund af flere andre vejarbejder. Hvis det er muligt, kan alternative transportformer eller rejsetidspunkter være værd at overveje.
Forvaltningen har samlet information om de større anlægsarbejder på Amager her: https://www.kk.dk/borger/bolig-og-byggeri/anlaegsprojekter/vejarbejde-paa-amager
Kontakter
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavnske borgmestre i opråb: Det haster med ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet21.5.2026 18:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Det haster med en ny regering og ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet, mener overborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesteren i København. Over 4.000 nye almene boliger venter bare på ny lovgivning for at komme i gang.
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum