Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere
30.5.2026 16:30:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.

Tre solrige dage i Hirtshals blev rammen om et Naturmøde, hvor både folkefest og politisk alvor fyldte. Tusindvis af mennesker strømmede til byen til debatter, koncerter og fællesskab – men også til diskussioner, hvor fronterne var tydelige, og svarene ikke var enkle.
For naturdebatten står ikke stille.
Ulve, biodiversitet, havmiljø, arealanvendelse og beskyttelse af drikkevand blev diskuteret med en skarphed, der afspejler en virkelighed, hvor hensyn til natur, erhverv og lokalsamfund støder sammen. Samtidig fyldte Den grønne Trepart og spørgsmålet om, hvordan store nationale aftaler omsættes lokalt, mere end nogensinde.
På trods af de igangværende regeringsforhandlinger var politikere fra Christiansborg også at finde i Hirtshals – og Naturmødet fastholdt sin rolle som stedet, hvor naturpolitik ikke bare diskuteres, men udfordres og konkretiseres.
- Naturmødet er dér, hvor uenighederne bliver tydelige – og hvor vi bliver mindet om nødvendigheden i at finde veje frem. I år har vi set en stærkere vilje til at rykke fra ord til handling. Det er helt afgørende, hvis naturdebatten skal gøre en reel forskel, siger chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen.
Netop behovet for handling var gennemgående. Beskyttelsen af drikkevandet, tempoet i den grønne omstilling og balancen mellem natur og produktion blev ikke kun vendt – men sat ind i en ramme, hvor der blev efterspurgt konkrete løsninger og ansvar.
Samtidig viste Naturmødet sin særlige styrke: at være både demokratisk værksted og folkelig begivenhed. Mens debatterne trak fulde huse, summede byen af liv med mad, musik og møder på tværs af holdninger og baggrunde.
- Naturmødet er noget, vi er stolte af i Hjørring Kommune. Det er her, hele Danmark mødes – også når uenighederne er store. Og det er netop det, der gør Naturmødet vigtigt. Vi skal kunne tale sammen og finde løsninger, hvis Den Grønne Trepart skal lykkes, og hvis vi skal skabe en bedre balance mellem natur, landbrug, fiskeri og de mange andre interesser, der er på spil, udtaler borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødets bestyrelse, Søren Smalbro.
I år blev der samtidig taget nye skridt i måden, naturdebatten føres på. Flere debatter blev skruet sammen med fokus på modspil, borgerinddragelse og konkrete resultater – ikke kun holdningsudveksling.
Når Naturmødet 2026 slutter, står det klart: Naturdebatten kan ikke længere parkeres – den kræver beslutninger, der både kan mærkes og måles.
Naturmødet er sat i kalenderen til at vende tilbage til Hirtshals næste år den 27. - 29. maj.
Nøgleord
Kontakter
Leif Lund JakobsenChef for Naturmødet
Tlf:41224891leif.jakobsen@hjoerring.dkNaturmødet er naturens eget folkemøde
33.000 besøgende. 660 debatter, samtaler og aktiviteter. 90 stande.
Naturmødet finder sted i Hirtshals over tre dage i maj måned. Her mødes alle vi som elsker naturen, bruger den, interesserer os for den, ved noget om den, bestemmer over den, lever eller spiser af den. Eller som bare er nysgerrige og vil vide mere om den.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
700 unge og 1.000 forældre sætter kurs mod fremtidens uddannelser2.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november samles ungdomsuddannelser, virksomheder, elever og forældre til den årlige Uddannelsesmesse i Hjørring. Her skal unge mennesker inspireres til at blive nysgerrige på deres fremtidsmuligheder gennem møder, dialog og konkrete erfaringer.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Kultur, Teknik- og Miljøforvaltningen29.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torben Agerkilde er ny direktør pr. 1. december. Han kommer med solid ledelseserfaring fra Region Midtjylland og en faglig baggrund som arkitekt.
Nordjylland hylder sine plejefamilier21.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
475 plejeforældre samles i Vrå til den største fælles temadag af sin slags i regionen.
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum