KV Fonden forlænger støtte til Parasport Danmark
29.5.2026 11:30:00 CEST | Parasport Danmark | Pressemeddelelse
KV Fonden forlænger sin støtte til Parasport Danmark frem til 2030. Samtidig øger Fonden sit økonomiske bidrag til 1.5 mio. kr. om året.

KV Fonden har siden sin start i 1949 fokuseret på at støtte bl.a. indsatser for socialt udsatte og projekter inden for idræt og sundhed. KV Fonden indgik i 2024 sin første 4-årige aftale med Parasport Danmark, og nu er parterne enige om en ny 4-årig aftale.
Forlængelsen af aftalen skal ses i lyset af flere positive forhold, forklarer KV Fondens direktør Henrik Holtegaard:
-Vi synes først og fremmest, at samarbejdet med Parasport Danmark fungerer rigtig godt. Ligesom vi kan se, at vores støtte gør stor gavn både indenfor bredde og elitesport. Derudover arbejder Parasport Danmark med flerårige budgetter i relation til PL. Som ansvarlig fond ønsker vi derfor på et tidligt tidspunkt at kunne give vores samarbejdspartner tilsagn om forlængelse af støtten efter PL 2028 i Los Angeles, som medfører væsentlige udgifter for Parasport Danmark, og som vi fortsat ønsker at bidrage til.
Livskvalitet og sundhed for mennesker med handicap
Parasport Danmark arbejder ud fra en vision om, at alle mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motionere og konkurrere i berigende og attraktive, sociale fællesskaber. At deltage i foreningsidræt betyder øget livskvalitet, bedre sundhed, fællesskaber og personlig udvikling - særligt for mennesker med handicap.
Forlængelsen af aftalen glæder John Petersson, formand for Parasport Danmark:
– KV Fonden er med til at skabe muligheder, fællesskaber og livsglæde gennem idræt for mennesker med handicap i hele Danmark. Derfor betyder det utrolig meget for Parasport Danmark, at KV Fonden allerede nu vælger at forlænge og samtidig styrke samarbejdet frem mod 2030. Det giver os mulighed for at udvikle endnu flere stærke idrætsfællesskaber, støtte vores medlemsforeninger og skabe bedre adgang til idræt og bevægelse for mennesker med handicap og særlige behov i hele landet.
PL 2028 i Los Angeles
Parasport Danmark oplevede stor succes og medaljehøst ved PL i 2024 i Paris. Det blev til 2 guldmedaljer, tre sølvmedaljer og fem bronzemedaljer.
Den forlængede støtte fra KV Fonden er et yderligere rygstød for parasportens ambitioner ved PL 2028, men den giver også en stærk opbakning til ambitionen om, at flere mennesker med handicap og særlige behov får mulighed for at dyrke idræt, motionere og være en del af aktive fællesskaber i lokale foreninger over hele landet.
– Aftalen styrker vores mulighed for at arbejde langsigtet med udviklingen af parasporten i Danmark. Fra lokale fællesskaber og foreningsliv til talent- og elitearbejde. Ud over naturligvis at fortsætte de flotte resultater fra Paris. Det vigtigste for os er, at flere mennesker med handicap får mulighed for at dyrke idræt og blive en del af stærke fællesskaber, det bidrager KV Fonden i den grad til, fastslår John Petersson.
Nøgleord
Kontakter
Ulrich Gorm AlbrechtsenParasport Danmark
Tlf:29 40 02 02uga@parasport.dkHenrik HoltegaardAdministrerende direktørKV Fonden
Tlf:40540399Billeder
Om Parasport Danmark
Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.
Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.
Toppartnere

Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Parabordtennis ansætter tidligere kroatisk landsholdsspiller og OL-deltager19.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer tiltræder Eldijana ”Dana” Bentsen i en ny dobbeltrolle som træner for Parasport Danmarks ungdomsspillere og som cheftræner i Roskilde Bordtennis.
Parasportens mestre og ildsjæle hyldet20.3.2026 17:38:58 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 20. marts blev EM-guldvindere kåret som Årets Para-atleter, Nordlandets Rideklub modtog KV Fondens Fællesskabspris, og to markante profiler blev optaget i Parasportens Hall of Fame.
I morgen går det løs: Forbered dig med 5 hurtige om sitski12.3.2026 13:10:31 CET | Pressemeddelelse
Fredag morgen stiller Adam Nybo klar til sit første gennemløb i storslalom under de Paralympiske Vinterlege 2026.
Nu ruller Vinter-PL: Her er disciplinerne, du skal følge6.3.2026 21:33:56 CET | Pressemeddelelse
Fredag aften blev de Paralympiske Vinterlege 2026 i Milano-Cortina officielt skudt i gang. Her er disciplinerne, du skal holde øje med frem til den 15. marts.
Nyt kapitel i rigsfællesskabets parasportsamarbejde19.2.2026 13:15:04 CET | Pressemeddelelse
Grønlands Idrætsforbund/Parasport (GIF) og Parasport Danmark har indgået en samarbejdsaftale om kvoteansøgninger og udtagelse af atleter til Special Olympics World Winter Games.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

