Parasport Danmark

KV Fonden forlænger støtte til Parasport Danmark

29.5.2026 11:30:00 CEST | Parasport Danmark | Pressemeddelelse

Del

KV Fonden forlænger sin støtte til Parasport Danmark frem til 2030. Samtidig øger Fonden sit økonomiske bidrag til 1.5 mio. kr. om året.

Henrik Holtegaard, direktør i KV Fonden, og John Petersson, formand i Parasport Danmark
Henrik Holtegaard, direktør i KV Fonden, og John Petersson, formand i Parasport Danmark Foto: KV Fonden

KV Fonden har siden sin start i 1949 fokuseret på at støtte bl.a. indsatser for socialt udsatte og projekter inden for idræt og sundhed. KV Fonden indgik i 2024 sin første 4-årige aftale med Parasport Danmark, og nu er parterne enige om en ny 4-årig aftale.

Forlængelsen af aftalen skal ses i lyset af flere positive forhold, forklarer KV Fondens direktør Henrik Holtegaard:

-Vi synes først og fremmest, at samarbejdet med Parasport Danmark fungerer rigtig godt. Ligesom vi kan se, at vores støtte gør stor gavn både indenfor bredde og elitesport. Derudover arbejder Parasport Danmark med flerårige budgetter i relation til PL. Som ansvarlig fond ønsker vi derfor på et tidligt tidspunkt at kunne give vores samarbejdspartner tilsagn om forlængelse af støtten efter PL 2028 i Los Angeles, som medfører væsentlige udgifter for Parasport Danmark, og som vi fortsat ønsker at bidrage til.

Livskvalitet og sundhed for mennesker med handicap
Parasport Danmark arbejder ud fra en vision om, at alle mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motionere og konkurrere i berigende og attraktive, sociale fællesskaber. At deltage i foreningsidræt betyder øget livskvalitet, bedre sundhed, fællesskaber og personlig udvikling - særligt for mennesker med handicap.

Forlængelsen af aftalen glæder John Petersson, formand for Parasport Danmark:

– KV Fonden er med til at skabe muligheder, fællesskaber og livsglæde gennem idræt for mennesker med handicap i hele Danmark. Derfor betyder det utrolig meget for Parasport Danmark, at KV Fonden allerede nu vælger at forlænge og samtidig styrke samarbejdet frem mod 2030. Det giver os mulighed for at udvikle endnu flere stærke idrætsfællesskaber, støtte vores medlemsforeninger og skabe bedre adgang til idræt og bevægelse for mennesker med handicap og særlige behov i hele landet.

PL 2028 i Los Angeles
Parasport Danmark oplevede stor succes og medaljehøst ved PL i 2024 i Paris. Det blev til 2 guldmedaljer, tre sølvmedaljer og fem bronzemedaljer.

Den forlængede støtte fra KV Fonden er et yderligere rygstød for parasportens ambitioner ved PL 2028, men den giver også en stærk opbakning til ambitionen om, at flere mennesker med handicap og særlige behov får mulighed for at dyrke idræt, motionere og være en del af aktive fællesskaber i lokale foreninger over hele landet.

– Aftalen styrker vores mulighed for at arbejde langsigtet med udviklingen af parasporten i Danmark. Fra lokale fællesskaber og foreningsliv til talent- og elitearbejde. Ud over naturligvis at fortsætte de flotte resultater fra Paris. Det vigtigste for os er, at flere mennesker med handicap får mulighed for at dyrke idræt og blive en del af stærke fællesskaber, det bidrager KV Fonden i den grad til, fastslår John Petersson.

Nøgleord

Kontakter

Henrik HoltegaardAdministrerende direktørKV Fonden

Tlf:40540399

Billeder

En del af holdet - et tilbud om fodbold til børn og unge med særlige behov.
En del af holdet - et tilbud om fodbold til børn og unge med særlige behov.
Foto: Anders Kjærbye
Download
Henrik Amand Holtegaard, Administrerende Direktør KV Fonden, og John Petersson, Formand Parasport Danmark
Henrik Amand Holtegaard, Administrerende Direktør KV Fonden, og John Petersson, Formand Parasport Danmark
Foto: KV Fonden
Download

Om Parasport Danmark

Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.

Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.

Toppartnere

Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye