BUPL: Skævt at langtidssyge tæller med i normeringen
28.5.2026 15:03:28 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Det giver ingen mening, at 1700 langtidssyge tæller med i normeringen i daginstitutionerne. Det mener BUPL, som vil have bedre normeringer ind i regeringsgrundlaget.

Når ansatte i daginstitutionerne er syge i længere tid, kompenseres kommunerne økonomisk, så der kan ansættes vikarer. Men både vikarerne og de syge medarbejdere tæller med i opgørelserne af normeringerne i kommunerne, hvilket på landsplan løber op i 1680 årsværk, som børnene aldrig får glæde af.
Opgørelsesmetoden er afgørende for, at mange kommuner lever op til reglerne om minimumsnormeringer. Hvis de langtidssyge ikke talte med, ville det have været 51 i stedet for 14 kommuner, der ikke levede op til minimumsnormeringer ifølge beregninger på de seneste tal fra Danmarks Statistik.
- Det er åbenlyst misvisende, at medarbejdere, som ikke er sammen med børnene, tælles med. Formålet med minimumsnormeringer er jo at sikre en bund under kvaliteten og et minimum af nærvær og omsorg for børnene. Så det nytter jo ikke noget, at der alene er minimumsnormeringer på papiret - og ved at syge medarbejdere tæller med, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
I normeringsopgørelsen indgår nemlig både børn og ansatte, selvom de er syge. Men mens børn sjældent har længerevarende sygefravær, er billedet et andet for de ansatte. Her udgør langtidssygemeldte 3,2 procent af de samlede årsværk i daginstitutionerne.
- Når en medarbejder er på barsel, er det alene vikaren, der tæller med i normeringsopgørelsen. Sådan bør det også være med langtidssyge medarbejdere, fastslår BUPL’s formand Elisa Rimpler.
Derfor kalder BUPL på politisk handling. Det er på tide at justere lovgrundlaget for minimumsnormeringer, så langtidssygemeldte ikke længere tæller med.
- Jeg vil opfordre den kommende regering til at tage ansvar for at ændre reglerne. Det bør være en del af regeringsgrundlaget, at normeringerne selvfølgelig skal afspejle virkeligheden. Og så må en ny regering selvfølgelig også sikre økonomien til, at de ekstra pædagoger, det kræver, er en del af den kommende aftale om kommunernes økonomi, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Pædagogerne stemmer ja til ny overenskomst22.4.2026 14:00:04 CEST | Pressemeddelelse
89,4 procent af pædagogerne har stemt ja til nye overenskomster på det kommunale område fra 2026, hvor BUPL især har arbejdet for reallønsfremgang.
Pædagoger overvejer at stoppe, fordi de fagligt ikke kan gøre nok for børnene13.4.2026 06:13:22 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden pædagog overvejer at stoppe. Mange pædagoger oplever, at de ikke med baggrund i deres faglighed kan imødekomme børnenes behov tilstrækkeligt. Tre ud af fire har ofte dårlig samvittighed. Det viser ny undersøgelse fra BUPL.
BUPL: Børn skal også have minimumsnormeringer i SFO21.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for bedre normeringer omkring børn i SFO’erne efter mange år med massive besparelser. BUPL mener, der højst bør være ni børn for hver pædagog.
Ringe kvalitet i daginstitutioner får forældre til at overveje hjemmepasning20.3.2026 12:57:56 CET | Pressemeddelelse
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag15.3.2026 16:45:51 CET | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum