Lasse Desezar Pedersen fra LEO Pharma kåret som Årets Rising Star 2026
28.5.2026 19:33:14 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma og Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.

Med kåringen af Årets Risings Stars anerkendes finansprofiler, som allerede gør en tydelig forskel i deres virksomheder, og som samtidig vurderes at have et stærkt potentiale til at udvikle sig til fremtidige CFO’er i nogle af Danmarks største virksomheder inden for en kortere årrække.
“Årets to vindere repræsenterer hver deres vej mod en fremtidig CFO-rolle, men fælles for dem er høj faglighed, dokumenteret værdiskabelse og et tydeligt ledelsespotentiale,” lyder det fra juryen.
Lasse Desezar Pedersen har været ansat i LEO Pharma siden 2021, hvor han begyndte som Finans Director. I 2023 blev han forfremmet til VP, Head of Business Finance. Derudover har Lasse mange års erfaring fra Novo Nordisk, hvor han også har haft flere ledende stillinger.
Markant profil med stærke kompetencer
I dag leder han Business Finance globalt i LEO Pharma, hvor han har ansvaret for ca. 55 medarbejdere på tværs af hele værdikæden, herunder Commercial Finance, Production Finance, R&D Finance, Support Finance og FP&A.
“Lasse Desezar Pedersen er en markant profil, der anerkendes for sin evne til at koble finansiel styring tæt til forretningens udvikling og performance. Han besidder stærke kompetencer som forretningsorienteret finansleder, kombineret med solide relationelle evner og en tydelig evne til at omsætte strategi til konkrete handlinger og målbare resultater,” lyder det i juryens begrundelse.
Juryen fremhæver desuden hans resultater, der bl.a. omfatter etableringen af Business Finance som en selvstændig VP-funktion med reference til CFO’en, en væsentligt styrket performancekultur samt en central rolle i LEO Pharmas finansielle turnaround.
“Lasse Desezar Pedersen har bidraget markant til selskabets positive udvikling og haft en ledende rolle i virksomhedens IPO-forberedelser. Samtidig har han arbejdet målrettet med talentudvikling, engagement og effektiv ressourceallokering i finance-organisationen,” slutter juryen.
Om prisen
Årets CFO og Årets Rising Stars 2026 blev uddelt af PwC i samarbejde med Russell Reynolds Associates den 28. maj 2026 kl. 15:00-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2026 hos PwC i Hellerup.
Prisen som Årets CFO 2026 gik til CFO Michael Ebbe fra DSV, der modtog prisen for hans centrale rolle i at skabe værdi og vækst i virksomheden – senest gennem opkøbet og integrationen af DB Schenker.
Til CFO’ens Agenda 2026 satte PwC bl.a. fokus på, hvordan CFO’ens rolle udvikler sig, i takt med at teknologi og kunstig intelligens bliver en naturlig del af finansfunktionen.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars
-
Anders Lonning Skovgaard, CFO, Coloplast
-
Andreas Morthorst, CFO, Egmont
-
Christina Nielsen, Group CFO, Andel
-
Line Andrea Fandrup, CFO, BESTSELLER
-
Torben Dahl Nyholm, CFO, Arla
Faciliteret af Mads Wilhelmsen, Russell Reynolds Associates og partner Mads Melgaard, PwC.
Generelt vurderes kandidaterne på baggrund af følgende kriterier:
-
Ungt Finance-talent, som allerede nu har gjort en afgørende forskel for den virksomhed, vedkommende er ansat i
-
Personen vil kunne udvikle sig yderligere og have potentiale til at sidde som CFO for en af Danmarks største virksomheder om 5-7 år
-
Demonstreret, at vedkommende kan håndtere hele ”Finance tool-boxen”
-
Har skabt tydelig værdi for virksomheden, som vedkommende er ansat i
-
Gode kommunikationsevner
-
Udvist stærke ledelses- og talent management-resultater.
Den uafhængige jury for Årets CFO
-
Henriette Wennicke, CFO, Zealand Pharma og Årets CFO 2025
-
Jesper Brandgaard, bestyrelsesformand, LEO Pharma, m.fl.
-
Kasper Fangel, Group CEO, ISS
-
Karsten Munk Knudsen, CFO, Novo Nordisk
-
Sisse Fjelsted Rasmussen, bestyrelsesmedlem, Hempel Foundation, m.fl.
Faciliteret af Mads Wilhelmsen, Russell Reynolds Associates, samt adm. direktør og Senior Partner Lars Baungaard, PwC, og direktør og partner Mads Melgaard, PwC.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Rikke Ryttergaard Andersen fra Novo Nordisk kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk, og Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Michael Ebbe fra DSV kåres som Årets CFO 202628.5.2026 19:28:48 CEST | Pressemeddelelse
For 14. gang uddeles den anerkendte pris Årets CFO, og i år går hæderen til Michael Ebbe, Group CFO i DSV, for hans centrale rolle i at skabe værdi og vækst i virksomheden – senest gennem opkøbet og integrationen af DB Schenker. Prisen blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Antallet af whistleblowerindberetninger i C25-virksomheder er fordoblet på fem år26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblowerindberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 110 % over en femårig periode fra 2021 til 2025 og med 29 % det seneste år. Samtidig er antallet af indberetninger pr. 100 ansatte steget blandt størstedelen af C25-virksomhederne. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Sidste chance: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?18.5.2026 07:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at rette årsopgørelsen for 2025 nærmer sig med hastige skridt. Få PwC’s skatteeksperts råd til, hvordan du får styr på dine fradrag og skatteforhold, så du ikke betaler for meget i skat.
PwC: Få virksomheder realiserer størstedelen af AI‑afkastet22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot 20 % af virksomhederne høster næsten 75 % af de økonomiske gevinster fra AI. Og de førende virksomheder satser på vækst, ikke kun produktivitet. Dermed trækker en mindre gruppe af virksomheder markant fra i kapløbet om at skabe reelle finansielle afkast fra kunstig intelligens. Det viser PwC's nye AI Performance Study.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum