BioCirc fastholder forventninger efter lovende første kvartal
29.5.2026 12:45:13 CEST | BioCirc Group | Pressemeddelelse
BioCirc Group Holding ApS ("BioCirc") leverer lovende første kvartal 2026 med en omsætning på 404 mio. kr. og en justeret EBITDA på 72 mio. kr., hvilket er en markant stigning svarende til 44 % i justeret EBITDA sammenlignet med første kvartal 2025. Rapporteret EBITDA er steget 60 % i samme periode. Resultaterne for første kvartal er drevet af øget værdiskabelse som følge af den fulde insourcing af handelsaktiviteterne for certifikater, kombineret med forbedret drifts-performance og fortsat omkostningsdisciplin

Den fulde insourcing af certifikathandlen i første kvartal 2026 styrker selskabets mulighed for at fastholde en større del af værdiskabelsen i egen forretning, forbedrer den finansielle transparens og har bidraget til højere indtægter fra certifikater i perioden.
BioCirc har netop annonceret en syvårig aftale med Microsoft om levering af 650.000 Carbon Removal Units (CRU’er) svarende til 650.000 ton permanent CO₂-fortrængning. Aftalen understøtter BioCircs position på markedet for permanent CO₂-fortrængning og bidrager til projektets kommercielle fundament og lønsomhed.
Bertel Maigaard, Group CEO i BioCirc, siger: ”Vi er tilfredse med den stærke start på 2026 og de økonomiske resultater i første kvartal, som bekræfter, at BioCirc står på et solidt operationelt og kommercielt fundament. Vi oplever stor interesse for BioCircs energiløsninger, der udnytter alle værdistrømme fra biogas og relaterede energiformer og accelererer den grønne omstilling gennem storskala CO₂-reduktion. Senest har aftalen med Microsoft bidraget til både at styrke vores forretning her og nu og understøtte vores langsigtede, strategiske vækstambitioner.”
Forventninger
Det solide første kvartal betyder, sammen med planmæssig projektgennemførelse, at BioCirc går ind i resten af 2026 med et solidt fundament for fortsat indtjeningsfremgang.
BioCirc fastholder forventningerne for året med et forventet rapporteret EBITDA i niveauet 300-400 mio. kr. understøttet af en stærk operationel platform, stabile og høje produktionsniveauer, fortsat optimering og fokus på omkostningsdisciplin.
Se mere her
Kontakter
BioCircs pressekontakt
Tlf:+45 66443304press@biocirc.comLinks
Om BioCirc:
Biocirc er en cirkulær bioøkonomisk virksomhed, der accelererer den grønne omstilling gennem storskala CO₂-reduktion. Med udgangspunkt i biogas udvikler, integrerer og driver BioCirc energiløsninger, der udnytter alle værdistrømme fra biogas og relaterede energiformer, reducerer udledninger og styrker energisystemet. BioCircs ambition er at skabe en økonomisk tilgængelig grøn omstilling i dag og dermed bidrage til en mere tryg og bæredygtig fremtid.
Følg pressemeddelelser fra BioCirc Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BioCirc Group
BioCirc indgår 7-årig aftale med Microsoft om permanent lagring af 650.000 ton CO₂19.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BioCirc har indgået en aftale med Microsoft om de næste 7 år at levere 650.000 Carbon Removal Units (CRU’er), hvilket svarer til 650.000 ton permanent CO₂-fortrængning. Det sker gennem CO₂-fangst og -lagring (BECCS) på 5 af BioCircs 8 biogasanlæg. Aftalen understøtter Microsofts ambition om at blive CO₂-negativ i 2030 og bidrager til at øge udbuddet af permanente og robuste løsninger til CO₂-fortrængning i den cirkulære bioøkonomi.
40 mio. euro i støtte fra EU kan accelerere grøn omstilling i Vesthimmerland7.5.2026 10:39:49 CEST | Pressemeddelelse
EU Innovation Fund, EUIF, tildeler BioCirc 40 mio. euro til projektet RECLAIM (Renewable Energy Cluster for Agro-Industrial Methanol Production).
BioCirc leverer markant indtjeningsfremgang i 2025 og forventer positiv bundlinje i 202613.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Driftsindtjeningen rundede i 2025 en kvart mia. kr. hos danske BioCirc, som samtidig styrkede sin integrerede energiplatform og accelererede udviklingen af CCS - en central driver for både grøn omstilling, vækst og værdiskabelse.
Foreløbigt 2025-resultat giver BioCirc markant fremgang i indtjeningen27.2.2026 13:12:09 CET | Pressemeddelelse
Det foreløbige 2025-resultat i BioCirc viser en markant forbedring i driftsindtjeningen og fortsat stabil drift på tværs af koncernens otte biogasanlæg, hvor man i løbet af året har produceret 1,7 TWh grøn energi og fortrængt ca. 350.000 ton CO₂, samtidig med at EBITDA er mere end tredoblet ift. regnskabsåret 2024.
Stærkt Q3 giver BioCirc vækst i årets foreløbige indtjening28.11.2025 13:08:35 CET | Pressemeddelelse
Delårsregnskabet for tredje kvartal af 2025 i BioCirc viser en fortsat solid drift og støt stigende indtjening, hvor man efter årets første ni måneder har nået en driftsindtjening renset for særlige poster på DKK 189 mio. -ca. 27% bedre end samme periode i 2024- ud af en omsætning i perioden på DKK 1,278 mia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum