Assens Kommune

Assens Kommune overtager plejehjemmene Sydmarksgården og Holmely

28.5.2026 14:23:07 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse

Del

Byrådet i Assens Kommune har besluttet, at kommunen overtager både bygninger og drift af plejehjemmene Sydmarksgården og Holmely. Beslutningen er truffet i forlængelse af Danske Diakonhjems opsigelse af driftsaftalerne på de to plejehjem. Da der er tale om kontraktforhold blev sagen behandlet som et lukket punkt på Byrådsmødet den 27. maj 2026.

Danske Diakonhjem

Plejehjemmet Sydmarksgården i Verninge, der hidtil har været ejet og drevet af Danske Diakonhjem, bliver nu et 100 % kommunalt plejehjem. Det samme gør sig gældende for Plejehjemmet Holmely i Aarup, hvor Danske Diakonhjem hidtil har været ansvarlig for bygninger og køkkenfunktion, mens Assens Kommune har varetaget plejen.

Danske Diakonhjem har opsagt driftsaftalen per 1. januar 2027, hvor Assens Kommune altså nu overtager.

”Vi er tilfredse med, at Assens Kommune nu kan overtage den videre drift af Holmely og Sydmarksgården. Med overtagelsen sikrer vi, at plejehjemmene i Assens Kommune fortsat har en bred geografisk dækning. Og ikke mindst er det godt, at der nu er vished for beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige”, siger formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Mark Søgaard.

Assens Kommune sætter nu gang i det videre arbejde i forhold til overtagelsen den 1. januar 2027.

”Første skridt vil handle om virksomhedsoverdragelsen, som jo blandt andet vedrører medarbejderne. Der kommer ikke til at ske store eller pludselige forandringer i hverdagen på plejehjemmene. Og vi vil selvfølgelig være i tæt dialog med både medarbejdere, beboere og pårørende på Sydmarksgården og Holmely frem mod årsskiftet”, slutter direktør for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse i Assens Kommune, Michael Bjørn.

Kontakter

Mark SøgaardFormand for Sundheds- og Ældreudvalget

Tlf:69 30 07 95

Michael BjørnDirektør Sundhed, Ældre og Beskæftigelse

Tlf:23 48 66 13

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye