Aarhus Universitet: Arts

Nye virkeligheder kræver nye løsninger: Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland lancerer nyt samarbejde

28.5.2026 10:03:11 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

Del

I en tid præget af krig og global usikkerhed udbygger Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland deres samarbejde om forskning, formidling og offentlig debat, der skal bringe historiske erfaringer med krig og grænseland i spil i nutiden.

Axel Johnsen, direktør for Museum Sønderjylland og Marie Vejrup Nielsen, institutleder på Institut for Kultur og Samfund, indgår aftale om et tættere samarbejde. Her sammen i gården på Sønderborg Slot.
Axel Johnsen, direktør for Museum Sønderjylland og Marie Vejrup Nielsen, institutleder på Institut for Kultur og Samfund, indgår aftale om et tættere samarbejde. Her sammen i gården på Sønderborg Slot. Museum Sønderjylland

I en ændret virkelighed, hvor krig og konflikt igen præger den nationale dagsorden, ønsker Museum Sønderjylland og Aarhus Universitet at skabe stærkere forbindelser mellem forskning, museumsformidling og borgernes egne erfaringer. Samarbejdet markerer en ny retning for, hvordan universiteter og museer sammen kan skabe levende viden – i dialog med den befolkning, som historien handler om, og som den i sidste ende også tilhører.

Det ambitiøse samarbejde skal give fortiden nye stemmer og nutiden nye perspektiver:

”Vi vil skabe stærkere forbindelser mellem forskning, museumsformidling og borgernes egne erfaringer – med krig som kulturarv som et centralt omdrejningspunkt,” siger Axel Johnsen, direktør i Museum Sønderjylland. 

På Aarhus Universitet deler man ambitionen om at bringe forskningen tættere på samfundet og skabe nye fælles perspektiver på fortidens betydning:

”Viden og forskning skal komme befolkningen til gode – og vi glæder os til at styrke samarbejdet med Museum Sønderjylland,” udtaler Marie Vejrup Nielsen, institutleder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. 

Åbent seminar om krig og historisk formidling
De to institutioner har en lang tradition for at samarbejde, men har som noget nyt indgået en formel samarbejdsaftale om både forskning, undervisning og formidling. Det første skridt i det nye samarbejde er planlægningen af et åbent formidlings- og debatarrangement til februar 2027. Seminaret vil udforske, hvordan krig kan formidles ansvarligt i en tid præget af globale konflikter og usikkerhed: Hvordan taler vi om krig over for børn og unge? Hvordan bevarer vi fortidens spor uden at skabe frygt eller distance? Og hvordan kan historiske erfaringer give håb, handlekraft og forståelse?

Her spiller Sønderjylland en nøglerolle. Regionens erfaringer fra 1864 over Første og Anden Verdenskrig til i dag – med grænselandets splittelse, tab og senere genforening – rummer fortællinger om både krigens omkostninger og fredens muligheder. Disse erfaringer skal danne afsæt for nye forsknings- og formidlingsprojekter, hvor borgernes egne historier, minder og perspektiver aktivt inddrages

Kontakter

Axel Johnsen, direktør for Museum Sønderjylland
Mail:adjo@msj.dk
Mobil: 6537 0710

Marie Vejrup Nielsen, institutleder på Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: mvn@cas.au.dk
Mobil: 9350 8852

Billeder

Slaget ved Dybbøl Mølle er både dansk og tysk historie. Hvordan formidler vi historien om fortidens krige i en nutid, som er præget af konflikt og usikkerhed?
Slaget ved Dybbøl Mølle er både dansk og tysk historie. Hvordan formidler vi historien om fortidens krige i en nutid, som er præget af konflikt og usikkerhed?
Museum Sønderjylland
Download
Billedet af Christian d. X, som rider over den gamle grænse på sin hvide hest, er kanonisk dansk kulturarv. Men hvordan sætter man genforeningen i et nutidigt perspektiv, når grænseflytninger igen er på dagsordenen?
Billedet af Christian d. X, som rider over den gamle grænse på sin hvide hest, er kanonisk dansk kulturarv. Men hvordan sætter man genforeningen i et nutidigt perspektiv, når grænseflytninger igen er på dagsordenen?
Museum Sønderjylland
Download
Sønderjyderne deltog i 1. verdenskrig på en helt anden måde end resten af Danmark, fordi Sønderjylland dengang var en del af Tyskland.  Hvordan formidler vi bedst den sønderjyske erfaring, som også er fælleseuropæisk, til de nye generationer?
Sønderjyderne deltog i 1. verdenskrig på en helt anden måde end resten af Danmark, fordi Sønderjylland dengang var en del af Tyskland. Hvordan formidler vi bedst den sønderjyske erfaring, som også er fælleseuropæisk, til de nye generationer?
Museum Sønderjylland
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye