Tre fængslede i større narkosag
27.5.2026 14:13:23 CEST | Københavns Politi
Den 40-årige mand er bl.a. sigtet for mhp. videreoverdragelse at have været i besiddelse af narkotikaen. Kvinden er sigtet for mhp. videreoverdragelse at have modtaget amfetaminen, mens den 66-årige mand er sigtet for at skulle have modtaget en del af hashen, hvilket mislykkedes, da manden blev anholdt. Dagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, og vi har derfor pt. ikke yderligere kommentarer.
27.5.2026 14:12:01 CEST | Københavns Politi
I en sag om 150 kg amfetamin, hvor tre personer i forvejen sidder varetægtsfængslet, har efterforskningen ført til, at yderligere tre personer i dag er blevet varetægtsfængslet frem til den 23. juni. Der er tale om en 40-årig mandlig, hollandsk statsborger, en 66-årig dansk mand og 38-årig dansk kvinde. De blev anholdt i går på Fyn, hvor der blev beslaglagt ca. 8 kg kokain, ca. kg 30 amfetamin og ca. 276 kg hash.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Vi savner Kurt8.10.2026 12:50:21 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi savner Kurt, som onsdag omkring kl. 19.30 er gået fra sit plejehjem i Valby. Vi er bekymrede for at han ikke kan finde hjem, da han har demens. Han er muligvis søgt mod Rådhuspladsen eller andre steder i København. Kurt beskrives som 79 år, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han gik fra plejehjemmet onsdag aften i en sort jakke, beige bukser og har formentlig medbragt sine briller i en snor. Har du set Kurt, eller har du oplysninger om hans færden, så kontakt Københavns Politi på 1-1-4. Kurts påklædning ved hans forsvinden.
Anholdelse i sag om sprængning7.10.2026 11:50:24 CEST | Myndighedsmeddelelse
I samme sag tilbageholdt vi i går en 14-årig dreng, som er mistænkt for at have udført sprængningen sammen med den 18-årige. Drengen, der også er dansk statsborger, blev efterfølgende overdraget til de sociale myndigheder.
23-årig fremstilles for drabsforsøg7.10.2026 10:50:28 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 23-årig mand med dansk statsborgerskab bliver ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Manden blev anholdt i går som led i efterforskningen af et skyderi, der fandt sted om aftenen den 27. september ved Midtfløjene i Brønshøj. Ingen blev ramt ved episoden. Manden, der er rocker-/bandemedlem, er sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
Faglig konflikt7.10.2026 07:13:13 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er tilstede ved byggepladsen ved Nationalbanken, hvor der kl. ca. 0500 er opstartet en faglig konflikt. Politiet er tilstede med relevante ressourcer for at sikre en rolig afvikling. Trafikken forløber planmæssigt.
121 cyklister sigtet6.10.2026 09:55:37 CEST | Myndighedsmeddelelse
I går eftermiddag var vores færdselsafdeling igen til stede på Nordre Fasanvej i forbindelse med en færdselskontrol. Som det ses på billedet, udføres der vejarbejde, som betyder, at cyklister skal stå af og trække cyklen på det modsatte fortov. I går var det dog ikke alle, der fulgte skiltningen, og vi måtte sigte 121 cyklister, som hver fik en bøde på 1.000 kr. Vi gentager opfordringen til at være opmærksom på skiltningen og følge anvisningerne på stedet.
