Donationer fra Salling Fondene til Nicolai Kultur i Legeparken
27.5.2026 14:05:09 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Festligheder og snackposer til børnene: Indvielse af nye faciliteter i Legeparken i Kolding
Et nyt legetårn og to nye vandcykler bliver indviet til den store grundlovsfejring 5. juni i Legeparken i Kolding.
Sidste sommer var smilene store hos Nicolai Kultur, da stedet modtog en donation på 247.000 kroner fra Salling Fondene via Bilka Kolding til et legetårn og to nye vandcykler i Legeparken i Kolding. Stedet bliver drevet af Nicolai Kultur og Jobcenteret i Kolding.
Nu er smilene igen store, for grundlovsdag, 5. juni bliver de nye faciliteter indviet ved den traditionsrige grundlovsdags-fest i børnehøjde.
Festlighederne bliver åbnet klokken 10.00 ved, at varehuschef i Bilka Kolding, Henrik Mogensen, i selskab med Bilkas maskot, Ulven Billie og hans veninde Kamille indvier de nye faciliteter, og der er lagt op til en dag i glædens og festens tegn.
Billie og Kamille uddeler snackposer til de første 500 børn på dagen, hvor demokrati i børnehøjde er i fokus.
Leder af Nicolai Kultur, Jesper Rützou Rosenkilde, glæder sig, til legetårnet og de to nye vandcykler bliver taget i brugt.
- Det er virkelig dejligt, at vi har fået donationen, og det bliver så fedt for børnene med nye faciliteter i Legeparken. De er med til at invitere til fri leg, og samtidig sætter vi fokus på børnenes demokratiske rettigheder på grundlovsdag. Vi glæder os rigtig meget, siger han.
Også Henrik Mogensen ser frem til at klippe snoren til legetårnet og de to nye vandcykler:
- Jeg er rigtig glad for, at vi kan bidrage til lokalsamfundet og give noget tilbage. Legeparken er et fantastisk sted og bakker op om børn og unges trivsel og fællesskaber. Det er et attraktivt sted, hvor rigtig mange mødes på tværs hvert eneste år, så vi er glade for, at donationen kan være med til at skabe endnu mere liv, siger Henrik Mogensen.
Hvert år er der cirka 100.000 gæster i Legeparken i Kolding, og man forventer, at der kommer et par tusinde til demokratifejringen 5. juni.

Den fine nye Legeborg i Legeparken, Kolding
Kontakter
Jesper Rützou RosenkildeNicolai Kultur
Tlf:21344572jeros@kolding.dkOm Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed14.8.2026 08:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.
Kolding bliver værtsby for finalerne i Netto Skolepokalen 202713.8.2026 15:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Årets største fodboldfest for skolebørn rykker til Kolding. I slutningen af april næste år danner Kolding Stadion rammen om to finalekampe og en festlig finaledag, der skal engagere lokale børn og unge i fodbold, bevægelse og fællesskab.
Esbjergvej spærres midlertidigt ved fiskesø12.8.2026 08:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra 20. august og en uge frem vil den trafikerede Esbjergvej være lukket for gennemkørsel vest for Hvilested Lystfiskersøer, mens der etableres en ny underføring af Truds Å.
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum