Stort cykelløb giver tæt trafik i weekenden
9.6.2026 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Cykelløbet Copenhagen Sprint påvirker trafikken i København, Nordsjælland og hovedstadsområdet i weekenden den 13. og 14. juni.

Lørdag den 13. juni og søndag den 14. juni afholdes der for anden gang det store internationale cykelløb Copenhagen Sprint i og omkring København og Nordsjælland.
Løbet bliver skudt i gang i Roskilde, og herefter kommer rytterne forbi Frederikssund, Hillerød, Fredensborg (kun søndag), Humlebæk (kun søndag), Allerød, Farum, Ganløse, Ballerup, Rødovre og Hvidovre for til sidst at slutte med en rundstrækning i Københavns gader.
Lørdag er det de kvindelige cykelryttere, der skal dyste i World Tour-cykelløbet, og søndag er det så de mandlige cykelrytteres tur til at køre. Løbet kommer til at påvirke trafikken kraftigt i hovedstadsområdet begge dage. Det gælder især på Amagermotorvejen, Motorring 3 og Ring 3.
Spærringer på ruten
Ruten vil begge dage løbende blive spærret i omkring 30 minutter, mens cykelløbet er under afvikling.
Fra og med passagen ved Ballerup Boulevard og ind mod København vil spærringerne være af en times varighed. Derfor skal trafikanterne i områderne omkring ruten forvente at blive påvirket af forlænget rejsetid og kø.
Under mændenes løb om søndagen vil både Kronprins Frederiks Bro og Dronning Marys Bro ved Frederikssund blive spærret. Kronprins Frederiks Bro vil være spærret i omkring 30 minutter, mens Kronprinsesse Marys Bro bliver spærret i en hel time, da broen også benyttes som beredskabsvej.
Spærringer i København
Rundstrækningen i København er lukket fra lørdag den 13. juni klokken 6.00 til søndag den 14. juni klokken 20.00.
Målområdet på Sølvgade lukkes for trafik allerede fra fredag den 12. juni klokken 12.00 til søndag den 14. juni klokken 22.00.
Der etableres syv trafiksluser i København, hvor biler kan passere. Sluserne er lukket lørdag den 13. juni fra klokken 13.00 til 17.30 og søndag den 14. juni fra klokken 10.00 til 16.30.
Copenhagen Sprint: Trafikinfo for rundstrækningen i København
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til Copenhagen Sprint og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Gode råd til alle trafikanter
- Forvent ekstra rejsetid og tag afsted i god tid.
- Hold god afstand og vær tålmodig.
- Medbring rigeligt med mad, snacks og drikke i bilen.
- Søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- Tag tog, bus eller metro, hvis du kan, og tjek Rejseplanen, inden du tager afsted.
Særligt for tilskuere
- Undersøg på forhånd, hvor på ruten du vil se løbet, og orientér dig på Copenhagensprint.com
- Er du i bil, så find ud af, hvordan du kommer nemmest derhen, og hvor du vil parkere.
- Overvej om det er muligt at cykle, da det i mange tilfælde kan være den hurtigste transportform.
- Overvej samkørsel og kollektiv trafik, hvis det er en mulighed.
- Hvis du kommer langvejs fra og er i bil, så parkér i nærheden af en S-togstation, og tag toget resten af vejen.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Marie Drotner FrostCopenhagen Sprint
Tlf:60 64 23 45marie@copenhagensprint.comFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
To ugers vejarbejde på Holbækmotorvejen13.8.2026 14:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på Holbækmotorvejen ved Taastrup i østgående retning mod København. Arbejdet går i gang søndag 16. august og vil medføre forlænget rejsetid og rampespærringer.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af august13.8.2026 14:11:24 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil de trafikale fra midten af august vende tilbage efter en sommerpause.
Frakørsel på Sønderjyske Motorvej spærres ved Bramdrupdam13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 17. august til den 5. september 2026 spærrer Vejdirektoratet frakørslen mod syd på Sønderjyske Motorvej ved 63 Bramdrupdam lige uden for Kolding.
Ribevej får ny asfalt ved Hammelev og Vojens13.8.2026 11:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 16. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på dele af Ribevej ved Hammelev og Vojens. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum