Viborg Snapsting

Snapsting skruer op for børnekulturen med endnu flere oplevelser

28.5.2026 09:00:00 CEST | Viborg Snapsting | Pressemeddelelse

Del

Kendte figurer, flere aktiviteter og endnu mere plads til leg i midtbyen. Snapsting 2026 byder på masser af oplevelser for de mindste, og som noget helt nyt bliver Trappetorvet i Viborg taget i brug. 

Der er i år et bredt program for de mindste gæster til Viborg Snapsting.
Der er i år et bredt program for de mindste gæster til Viborg Snapsting. Foto: Viborg Kommune

Når Snapsting igen fylder Viborg med liv i slutningen af juni fra 19. – 28. juni 2026, er det ikke kun musik og fest for de voksne. I år bliver der skruet markant op for børnekulturen med aktiviteter, hvor børnene selv kan være med.

- Vi vil gerne give børnene en oplevelse af, at Snapsting også er deres fest. Børnene skal ikke bare stå på sidelinjen, de skal være med til at skabe oplevelserne selv. Derfor har vi i år skruet op for aktiviteter, hvor leg og kreativitet er i centrum. Det er det, Snapsting handler om, fællesskab, sommerstemning og oplevelser på tværs af generationer, siger Mads Panny (A), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Kæpheste og sæbekassebiler

Allerede fra første weekend er der lagt op til masser af oplevelser for børnene med både yoga i Amtmandens Have lørdag 20. juni og den traditionsrige Familiedag på Borgvold om søndagen den 21. juni.

Familiedagen byder på et væld af oplevelser og for både de kreative, de nysgerrige og dem med masser af energi. For de aktive er der kæpheste-workshop med springbane og vandgrav samt sæbekassebilbane, hvor der kan køres ræs.

Sankt Hans i børnehøjde

I løbet af ugen er der på Borgvold korsang onsdag 24. juni kl. 12.30, Snubledag for både institutioner, dagplejere og private den 25. juni og ikke mindst Sankt Hans-fejring tirsdag 23. juni på Borgvold, hvor selv de mindste kan nå at være med til bålhygge.

Programmet Sankt Hans begynder nemlig allerede kl. 16.00 med hyggelige aktiviteter som pandekagebagning og popkorn, inden gadeteatertruppen De Røde Løbere går på kl. 17.00, og bålet tændes kl. 18.00.

Fantasiens Eng flytter på Trappetorvet og får besøg af kendte artister

Med aktiviteter på Trappetorvet rykker børnekulturen endnu tættere på bylivet og bliver en mere synlig del af Snapsting i midtbyen. Den sidste weekend i Snapsting åbner Fantasiens Eng op for store oplevelser med fokus på kreativitet, bæredygtighed og fællesskab, hvor børnene kan slippe fantasien løs.

Fredag den 26. juni fra kl. 15–18 inviterer området til leg og kreativitet. Den populære duo Lille Bille & Sommerfugl åbner pladsen, hvorefter lokale kunstnere står klar med drop-in workshops, og Revas fortæller om madvaner og bæredygtighed.

Lørdag den 27. juni fortsætter festlighederne, hvor dagen blandt andet byder på Åh Abe-show, Kreabiksen live med Emma fra DR Ramasjang, teater om madspild og kreative værksteder. Her kan børn bygge, skabe og give nyt liv til gamle materialer. Dagen rundes af med fællesspisning.

Se hele programmet på snapsting.dk.

Nøgleord

Kontakter

Rikke Kamedula SkovsboBørnekulturkonsulentViborg Bibliotekerne

Projektleder Snapsting for børn

Tlf:20 63 08 41rks@viborg.dk

Majbrit Brink StrøhKlimakoordinatorStrategi og Udvikling, Viborg Kommune

Projektleder Fantasiens Eng

Tlf:87 87 86 35mstr@viborg.dk

Billeder

Der er i år et bredt program for de mindste gæster til Viborg Snapsting.
Der er i år et bredt program for de mindste gæster til Viborg Snapsting.
Foto: Viborg Kommune
Download
Fantasiens Eng var sidste år et tilløbsstykke med et væld af kreative og bæredygtige aktiviteter. I år rykker engen fra Margretheplænen og til Trappetorvet.
Fantasiens Eng var sidste år et tilløbsstykke med et væld af kreative og bæredygtige aktiviteter. I år rykker engen fra Margretheplænen og til Trappetorvet.
Foto: Viborg Kommune
Download
Igen i år kommer der kendte artister og optræder for børnene. Det gælder blandt andre karakterne Lille Bille og Sommerfulg og den lokale leopard fra Little Chubbies.
Igen i år kommer der kendte artister og optræder for børnene. Det gælder blandt andre karakterne Lille Bille og Sommerfulg og den lokale leopard fra Little Chubbies.
Foto: Viborg Kommune
Download
Børne Sankt Hans er efterhånden blevet en fast tradition på Borgvold, hvor der er pandekagebagning, optræden af de Røde Løbere og Sankt Hans bål tidligt på aftenen.
Børne Sankt Hans er efterhånden blevet en fast tradition på Borgvold, hvor der er pandekagebagning, optræden af de Røde Løbere og Sankt Hans bål tidligt på aftenen.
Foto: Jan Iversen
Download

Links

Sammen skaber vi Snapsting

Viborg Snapsting handler om fælles oplevelser. Hvert år i juni vender vi Viborg på hovedet med en blanding af kultur, koncerter, sport, leg og fest.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Snapsting

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Snapsting

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye