Danmarks Jægerforbund: Vildsvinet hører hjemme i dansk natur
27.5.2026 10:48:21 CEST | Danmarks Jægerforbund | Pressemeddelelse
Danmarks Jægerforbund ønsker at se vildsvinet tilbage som en naturlig del af den danske fauna. Det understreger forbundet i lyset af den stigende debat om, hvorvidt vildsvinet skal tilbage til Danmark.

Debatten om vildsvin fylder i medier, faglige miljøer og podcasts, hvor både naturfolk, jægere og landbruget diskuterer balancen mellem biodiversitet, landbrugsinteresser og sygdomsbekæmpelse. Desværre har mange af disse debattører den opfattelse, at Danmarks Jægerforbund er imod, at vildsvinet vender tilbage til den danske natur. Det forholder sig stik modsat, og Jægerforbundet har hele tiden sagt, at så snart det er muligt, skal vi lade en genindvandring ske. Det kræver naturligvis en ansvarlig forvaltning og tæt samarbejde mellem myndigheder, forskere og jægere.
Vildsvinet har historisk levet frit i Danmark, men blev udryddet i begyndelsen af 1800-tallet. I dag er arten fortsat uønsket i Danmark af hensyn til risikoen for afrikansk svinepest og den danske svineproduktion. Vi kan dog se, at denne risiko kan håndteres i alle vores nabolande, så det er svært at forestille sig, at vi ikke også kan håndtere den herhjemme.
Ifølge Danmarks Jægerforbund er der ingen generel modstand mod vildsvin blandt danske jægere. Tværtimod peger forbundet på, at arten både er hjemmehørende og kan bidrage positivt til naturens dynamik og biodiversitet.
”Vi skal have en naturdebat baseret på faglighed og fakta. Vildsvinet er en del af Europas naturlige dyreliv – også det danske,” lyder det fra Danmarks Jægerforbund.
Kontakter
Carsten Riis HøegPressekontakt
Tlf:2785 3170crh@jaegerne.dkClaus Lind ChristensenFormand
Tlf:2780 2855clc@jaegerne.dkNiels SøndergaardFaglig chef
Tlf:8888 7506nis@jaegerne.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Jægerforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Jægerforbund
Jægernes juleaften7.5.2026 14:17:28 CEST | Pressemeddelelse
I år falder juleaften på en lørdag – for jægerne altså. Lørdag den 16. maj går årets bukkejagt ind, og det er det tætteste, man kommer på juleaften, hvis man har jagten som passion.
Varselsskud i Oksbøl: Jægerforbundet bakker op22.4.2026 13:39:47 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Jægerforbund bakker fuldt op om den jæger, der den 10. april skræmte seks ulve med varselsskud, da ulvene fulgte ham helt ind på hans gårdsplads i Oksbøl. skræmmeskud er et legitimt middel til at skræmme nærgående ulve væk, desuden kan varselsskud øge ulvens naturlige skyhed - til gavn for både ulve og mennesker.
Formodet krybskytte anholdt i Hals Mose23.2.2026 14:58:05 CET | Pressemeddelelse
Søndag eftermiddag blev en formodet krybskytte anholdt i Hals Mose i Nordjylland efter en målrettet og koordineret indsats fra tre medlemmer af den lokale jagtforening.
Finansloven vil sløjfe tilskud til åndehuller for vildt og truede dyr14.10.2024 11:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Jægerforbund tager kraftigt afstand fra Finansministeriets planer om at sløjfe både den 70 år gamle Plant for vildtet ordning og Tilskudsordningen til etablering af mindre vådområder. Begge ordninger, der finansieres gennem jagttegnsmidlerne, er blevet brugt flittigt af jægere, og de har i årtier skabt hårdt tiltrængte åndehuller for både vildt og truede arter som Hasselmus og Birkemus.
Jægernes Oktoberfest23.9.2024 14:08:31 CEST | Pressemeddelelse
1. oktober er lige om hjørnet, og for de fleste jægere er det en festdag, der markerer startskuddet til masser af jagt hen over efteråret og vinteren. Jagten på de fleste jagtbare arter går nemlig ind den første dag i oktober, og det trækker flertallet af danske jægere af huse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum