Ny professor forsker i kønskromosomer og sygdom
27.5.2026 09:03:06 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Overlæge og ph.d. Anne Skakkebæk er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i genetiske forskelle i kønsudvikling og i, hvordan kønskromosomer påvirker vores helbred og sygdom.

Anne Skakkebæk undersøger, hvordan variationer i antallet af kønskromosomer kan øge risikoen for blandt andet infertilitet, metaboliske sygdomme og psykiatriske lidelser. Hendes forskning har særligt fokus på kønskromosomsygdomme som Turner syndrom, Klinefelter syndrom, Triple X og Dobbelt Y syndrom.
”Mit mål er, at forskningen på sigt skal forbedre patientbehandlingen. Det kræver, at vi forstår de genetiske og biologiske mekanismer bedre og kan omsætte denne viden til forbedret diagnostik, klinisk håndtering og rådgivning,” siger Anne Skakkebæk.
Den nye kliniske professor er blandt andet leder af projektet Genomic natural history of sex chromosome aneuploidies, hvor hun undersøger, hvordan variationer i antallet af kønskromosomer påvirker udvikling og sygdomsrisiko fra fostertilværelsen og ind i den tidlige barndom.
Anne Skakkebæk er uddannet læge fra 2004, ph.d. fra 2013 og speciallæge i klinisk genetik. Professoratet er støttet af Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland.
Kontakt
Klinisk professor og overlæge Anne Skakkebæk
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling
Telefon: 27 21 29 98
Mail: asj@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
To ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet får international forskerpris22.10.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen og Stine Katrine Rye Østergaard fra Institut for Retsmedicin modtager hver en international forskerpris for deres forskning i knoglemarvskræft.
Ny professor vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet22.10.2026 09:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november 2026 som professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun forsker i, hvordan lægers arbejdsvilkår og samarbejde påvirker både læger og patienter.
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum