Randers tager imod venskabsbyer fra Norden
27.5.2026 14:53:46 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag er repræsentanter fra byens nordiske venskabsbyer i Finland, Sverige og Norge på besøg i Randers Kommune. Delegationerne fra Lahti, Västerås og Ålesund er samlet i Randers til nogle dage med dialog, netværk og oplevelser på tværs af kultur, erhverv og civilsamfund.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at byde velkommen og mødes på tværs af landegrænser for at dele erfaringer om alt fra byudvikling til fællesskaber og kultur. Under besøget viser vi vores gæster nogle af de mange spændende initiativer og steder, som er med til at udvikle Randers Kommune i disse år, ” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune.
Venskabsbysamarbejdet går mange årtier tilbage og har rødder i ønsket om at styrke forståelse, relationer og samarbejde på tværs af de nordiske lande. Udover det årlige møde mellem byernes borgmestre og kommunaldirektører arrangeres også den årlige NOVU-uge, som afholdes på skift i byerne og giver op mod 100 unge mulighed for at stifte bekendtskab med nordisk kultur, knytte nye venskaber på tværs af sprog og kultur og dygtiggøre sig inden for specifikke områder.
Inspiration i hele kommunen
Som en del af programmet får de nordiske gæster rig mulighed for at opleve hvad hele Randers Kommune har at byde på. De skal blandt andet besøge KaosAmbassaden, Randers Regnskov og Underværket samt på rundtur i midtbyen. Derudover kommer delegationerne torsdag rundt i flere dele af kommunen, hvor de møder lokale aktører, besøger virksomheder og får indblik i lokale udviklingsprojekter og fællesskaber.
Programmet byder blandt andet på et besøg hos virksomheden DermaPharm i Fårup samt ture til Klyngehuset Kronjylland i Albæk og Station K i Langå, der begge er eksempler på stærke lokale mødesteder og engagement i udviklingen af lokalsamfundene.
Fakta:
- Randers Kommune har fire nordiske venskabsbyer: Västerås i Sverige, Ålesund i Norge, Lahti i Finland og Akureyri på Island.
- Venskabsbysamarbejdet har eksisteret, siden de første kontakter blev skabt umiddelbart efter 2. verdenskrig. Kernen i venskabsbysamarbejdet er at bidrage til fremme at den mellemfolkelige og kulturelle forståelse og respekt på tværs af landegrænser
- Konkret har venskabsbyerne samarbejde i form af bl.a. et årligt kontaktmandsmøde for borgmestre og kommunaldirektører, en årlig Nordisk Venskabsuge (NOVU) for unge i de nordiske lande samt forskellige venskabsbesøg.
Kontakter
For kontakt til Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør samt Rosa Lykke Yde, Borgmester:
Karen Balling Radmer, kommunikationschef
Tlf: 5156 2531
kbr@randers.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum