Undersøgelse: Kun 4 ud af 10 boligkøbere læser vigtig del af tilstandsrapporten
27.5.2026 08:02:07 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Seks ud af 10 boligkøbere springer over en central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.

Når danskerne går på boligjagt, er tilstandsrapporten ofte obligatorisk læsning. Men én del af rapporten bliver tit overset, og det kan vise sig at være en dyr undladelse.
En ny YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi står bag, viser, at kun 43 procent af boligejerne læste hele hustypebeskrivelsen ved deres seneste boligkøb. Yderligere 5 procent skimmede blot rapporten, og 6 procent læste kun opsummeringen.
"Hustypebeskrivelsen er måske ikke det første, man læser i en tilstandsrapport, men den er en vigtig del af boligkøbet. Der kan nemlig være forhold ved en bolig, som ikke giver en anmærkning i tilstandsrapporten, fordi de er typiske for den type bolig og den periode, boligen er bygget i. Men det er stadig vigtigt, at man som køber kender til de forhold, så man bedre forstår huset og det vedligehold, der kan komme over tid," siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig i NRGi.
Han peger eksempelvis på, at ældre huse kan have materialer eller bygningsdele, som med tiden skal vedligeholdes eller udskiftes, og som derfor ikke nødvendigvis fremgår som en skade i tilstandsrapporten, men som man skal være opmærksom på som boligejer.
Kend din bolig, inden du skriver under
Ifølge Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, er det vigtigt, at boligkøbere læser hele tilstandsrapporten, så de ikke senere bliver overrasket over forhold ved boligen, som de ikke havde forudset ved købet.
"For de fleste er boligkøbet en af de største investeringer i livet. Derfor er det afgørende, at man ved, hvad man går ind til. Hustypebeskrivelsen kan være med til at give et mere realistisk billede af boligen og de forhold, man skal være opmærksom på som boligejer. Så jeg kan kun opfordre til, at man læser alle rapporter og dokumenter grundigt, inden man skriver under på en købsaftale," siger Lene Rasmussen.
Hustypebeskrivelsen er en del af tilstandsrapporten og beskriver, hvordan huse fra forskellige perioder typisk er bygget, og hvilke forhold man skal være opmærksom på som boligejer. Der findes 16 forskellige hustypebeskrivelser, fordi huse er bygget forskelligt og har forskellige typiske forhold.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 701 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.
|
Læste du hustypebeskrivelsen ved dit seneste boligkøb? |
|
|
Ja, jeg læste hele beskrivelsen |
43 % |
|
Ja, men jeg læste kun opsummeringen |
6 % |
|
Ja, men jeg skimmede kun rapporten |
5 % |
|
Nej, jeg fik en anden til at gennemgå den for mig |
4 % |
|
Nej, der var ingen, som læste den |
3 % |
|
Ikke relevant – der blev ikke udarbejdet en hustypebeskrivelse |
26 % |
|
Ved ikke |
12 % |
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NRGi udvider domicil i Aarhus20.5.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af samfundet øger behovet for specialiserede kompetencer i energisektoren. Derfor udvider NRGi nu sit hovedkontor i Aarhus med en ny tilbygning på ca. 3.500 m², der skal skabe plads til både nuværende og kommende medarbejdere.
Har du husket denne sommerrutine? Den kan spare dig 5 procent på varmeregningen13.5.2026 08:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Landets boligejere kan på få minutter spare op til 5 procent på varmeregningen ved at sommerlukke for deres varmeanlæg. Men mange overser et vigtigt trin, lyder det fra NRGi.
NRGi realiserede vigtige milepæle i elektrificeringen trods udfordrende år1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et år præget af udfordrende markedsforhold fortsatte energi- og rådgivningskoncernen NRGi sine strategiske investeringer i elektrificeringen på tværs af energisystemet. Virksomheden fastholdt omsætningsniveauet, mens årets resultat landede under forventningerne.
Masser af sol i april sendte elprisen i bund28.4.2026 13:02:15 CEST | Pressemeddelelse
April har budt på årets hidtil laveste elpriser. Det skyldes især det solrige forårsvejr, som har fået landets solceller til at producere masser af strøm. Og særligt i ét tidsrum i løbet af dagen var strømmen markant billigst.
Revisionsgodkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren28.4.2026 07:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dokumentationskrav lægger pres på den danske ejendoms- og finanssektor, hvor bygningers miljømæssige klassificering får direkte betydning for både rapportering, risikovurdering og finansiering. Men en ny revisionsgodkendt opgørelsesmetode fra NRGi skal gøre det lettere at vurdere bygningers placering i forhold til EU’s taksonomiforordning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum